Få hurtigt indblik i vigtig akutmedicinsk litteratur gennem blogs, podcasts og videoer
I samarbejde med Region Sjælland og med udgangspunkt i de uddannelsesdage for HU-læger i akutmedicin som regionen har udarbejdet i samarbejde med det Harvard-associerede Beth Israel Deaconness Medical Centre i Boston har YDAM fået muligheden for at udvikle en platform til videreformidling af akutmedicinsk læring i form af podcasts, blogs, videoer og andet.
Disclaimer
Det akutmedicinske speciale er i rivende udvikling og det tilgængelige materiale på RESUS-platformen er udarbejdet med henblik på læring på det tidspunkt det er frigivet og det påhviler den enkelte læge at anvende klinisk ræsonnering i overførslen af punkter fra materialet til den kliniske hverdag. Hvor andet ikke er nævnt direkte reflekterer materialet på platformen ikke nødvendigvis officielle retningslinjer eller holdninger fra Region Sjælland.
Alle Blogs
Kliniske værktøjer
Kom igang med din egen Journal Club
Brug RESUS-platformens checklister
Ved hjælp checklisterne til kritisk gennemgang af studier, som er udviklet til RESUS-platformen er der i Region Sjælland oprettet Journal Club med struktureret gennemgang af akutmedicinsk relevant litteratur. En Journal Club kan køres på mange måder, men står du og mangler inspiration eller struktur til at komme igang er du velkommen til at anvende strukturen fra RESUS-platformen. I opstartsfasen er det formentligt nødvendigt at én udvalgt person fra afdelingen står for at arrangere hver Journal Club, men på sigt kan der overgås til en rotationsordning blandt afdelingens yngre læger ud fra følgende struktur:
- En yngre læge gøres ansvarlig for grundig og struktureret gennemgang af artiklen ved brug af checkliste forud for journal club
- Den ansvarlige yngre læge forbereder af en kort introduktion på 5-10 min. til baggrunden for emnet (hvis begrænset, da også meget gerne kort opsummering af tilgængelige evidens før studiet)
- Den ansvarlige yngre læge præsenterer ovenstående og styrer journal club ud fra powerpoint med udvalgte punkter fra checkliste - støttet af senior læge med erfaring i artikellæsning
- Den yngre læge udarbejder en kort sammenfatning af den kliniske impact af artiklen efter journal club til brug for opsummering til ikke-tilstedeværende
Der er i slutningen af hver checkliste tilknyttet et appendix med gennemgang af de vigtigste principper bag det enkelte trin i den kritiske gennemgang, som hjælp til at skabe kendskab til de forskellige elementer og faldgruber i litteraturgennemgangen.
100 Praksis-definerende artikler
Vi har samlet 100 artikler, som af amerikanske og internationale akutmedicinske eksperter er blevet udvalgt til at have været definerende for den udredning og behandling vi hver dag udfører i akutafdelingen.
Samlingen er et godt udgangspunkt for en journal club eller et personligt ønske om at gøre sig bekendt med noget af den vigtigste litteratur indenfor det akutmedicinske område.
Tabellen kan sorteres efter bl.a. område/speciale eller årstal og indeholder et rigt udvalg indenfor næsten alle relevante områder indenfor akutmedicinen.
Udvalgte internationale kilder
Som en introduktion til helt basal kritisk gennemgang af litteratur har St. Emlyn's lavet en uovertruffen podcastserie: "Critical Appraisal Nuggets" som du kan finde i kolonnen til højre.
I serien gennemgår professor Simon Carly og professor Rick Body fra Storbritanniens nok største FOAMed kilde de vigtigste bias i medicinsk litteratur og hvordan vi kan spotte om et enkelt studie er i risiko for at være påvirket af disse.
Derudover er følgende FOAMed ressourcer anbefalede til EBM-begynderen:
First10EM:
The Skeptics' Guide to EM:
Sketchy EBM: