Hvad kan vi gøre for at undgå overdiagnostik?

Årsagerne til overdiagnostik - og dermed også deres løsninger - kan synes i høj grad at eksistere på et samfunds- eller ledelsesmæssigt niveau, men sandheden er at vi som enkelte læger formentligt i langt højere grad end vi selv er klar over - både bidrager til og kan hjælpe med at undgå overdiagnostik. Nogle mulige løsninger på hhv. individuelt og samfundsniveau er:

For Den Enkelte Læge:

1. Fremme Shared Decision Making:
   • Shared decision making (SDM) er en vigtig proces i sundhedspleje, hvor sundhedsprofessionelle og patienter samarbejder om at træffe informerede beslutninger om behandling. SDM kan udføres gennem følgende trin:
     • Forstå Patientens Baggrund og Bekymringer:
       • Start med at lytte aktivt til patientens historie, bekymringer og forventninger.
       • Vær opmærksom på patientens individuelle behov, værdier og livssituation.
     • Præsenter Information Klart og Tilgængeligt:
       • Forklar de medicinske fakta, behandlingsmuligheder og deres risici og fordele på en måde, patienten kan forstå.
       • Brug ikke-teknisk sprog og visuelle hjælpemidler, hvis det er nødvendigt.
     • Diskuter Behandlingsmuligheder:
       • Fremlæg forskellige behandlingsmuligheder, herunder fordele, risici og sandsynlige udfald.
       • Inkluder "ikke at gøre noget" som en gyldig mulighed, hvor det er klinisk forsvarligt.
     • Opmuntring til Spørgsmål og Dialog:
       • Opfordre patienten til at stille spørgsmål og udtrykke eventuelle bekymringer.
       • Diskuter eventuelle misforståelser eller forbehold, patienten måtte have.
     • Hjælp Patienten med at Reflektere over Mulighederne:
       • Hjælp patienten med at veje fordele og ulemper i forhold til deres personlige værdier og livssituation.
       • Anvend teknikker som "hvad hvis"-scenarier for at hjælpe patienten med at forstå konsekvenserne af forskellige valg.
     • Faciliter en Informeret Beslutning:
       • Hjælp patienten med at nå frem til en beslutning, der føles rigtig for dem, baseret på den tilgængelige information og deres personlige præferencer.
       • Gør det klart, at patientens stemme er central i beslutningsprocessen.
     • Planlægning og Opfølgning:
       • Efter en beslutning er taget, skal der udarbejdes en handlingsplan, herunder eventuel opfølgning og yderligere tests.
       • Sikre, at der er mulighed for at revurdere beslutningen, hvis patientens situation eller præferencer ændrer sig.
2. Brug Tiden Som Diagnostisk Værktøj:
   • Opfordre til at bruge en "vente og se"-tilgang i relevante tilfælde, hvor symptomerne sandsynligvis vil forbedres uden intervention.
   • Undervise i vigtigheden af at observere en patients helbred over tid, før man træffer beslutning om videre diagnostik eller behandling.
3. Fokus på Patientens Bedste:
   • Fremme en kultur blandt sundhedsprofessionelle, der sætter patientens helbred og velfærd i centrum af alle beslutninger.
   • Opfordre til refleksion og selvbevidsthed blandt læger og andet sundhedspersonale om deres beslutningstagning og praksis.
4. Undgå at lave guidelines som fremmer overdiagnostik
   • Når vi som læger laver guidelines risikerer vi at bakke vores kollegaer op i et hjørne, hvor de enten skal afvige fra nationale vejledninger, eller tvinges til at udføre tests som i den enkelte patientcase ikke nødvendigvis er indicerede.
   • Ved at inkludere ting som Likelihood Ratios og Number Needed to Treat/Harm i vores guidelines kan vi give mere frirum til individuel beslutningstagning og fremme vores kollegaers evner til gennem shared decision making at støtte patienter til at tage den rette beslutning for den enkelte.

På Ledelses- eller Samfundsniveau:

1. Fokus på Uddannelse og Bevidstgørelse:
   • Sundhedsprofessionelle bør uddannes i, hvordan teknologiske fremskridt i diagnostik kan føre til overdiagnostik.
   • Vigtigheden af at forstå forskellen mellem at finde klinisk relevante tilstande og at identificere tilfældige fund, der ikke nødvendigvis kræver behandling.
2. Forbedre Systemets Struktur og Processer:
   • Forbedre samarbejde og kommunikation mellem forskellige niveauer af sundhedsvæsenet for at undgå gentagne eller unødvendige tests.
   • Udvikle retningslinjer og protokoller, der understreger vigtigheden af passende og nødvendig diagnostik.
3. Kulturel og Samfundsmæssig Ændring:
   • Opbygge en offentlig bevidsthed om, at hurtige og hyppige medicinske interventioner ikke altid er til patientens bedste.
   • Fremme en kultur, der værdsætter en afventende og observerende tilgang, når det er medicinsk forsvarligt.
4. Reducer Defensiv Medicin:
   • Adressere de juridiske bekymringer og arbejdspres, der motiverer sundhedsprofessionelle til at praktisere defensiv medicin.
   • Overveje politiske og lovgivningsmæssige ændringer, der kan beskytte sundhedsprofessionelle mod uretfærdige juridiske krav, samtidig med at patienternes sikkerhed bevares.