4 svar

  1. Ayham
    30. juni 2020

    Jeg kunne godt taenke mig at Matthew Syed’s “Black Box Thinking” også passer fint med den ovenstående list. Jeg er allerede i gang med at tilføje nogle af dem til min goodread “want to read” liste. Tak for deling. God ferie

    Svar

    • Peter Tagmose Thomsen
      1. juli 2020

      Hej Ayham!

      Tusind tak for indskuddet 🙂 – jeg læste lige hurtigt en opsummering af bogen, og den virker til at spille på mange af de samme aspekter som “the culture code”, og “thanks for the feedback”. Så vigtige områder, som så sjældent er med i vores tanker, når vi “designer” vores hverdag på vores afdelinger.

      Rigtig god ferie!

      Svar

  2. Nicolaj
    9. august 2020

    Har du nogle fagbogsanbefalinger til den yngre læge med interesse for akutmedicin og klinisk undersøgelse? Jeg har haft stor glæde af dine blogs omkring probabalistisk tankegang.

    Svar

    • Peter Tagmose Thomsen
      12. august 2020

      Hej Nicolaj!

      Tak for at du skriver. Jeg har overvejet at lave en post om det, men har ikke kunnet få tid – meget af det jeg skriver herunder, findes som “kilder” eller “anbefalet læsning” til mine blogs, så et godt tip er at kigge dem igennem.

      Emnet du spørger om, er interessant, og noget jeg selv har prøvet at finde et godt svar på længe. Og jo mere jeg tænker på det, jo mindre synes jeg sådanne bøger bidrager når man kommer lidt udover basics. Jeg har selv været med redaktør og kapitel forfatter på den danske lærebog, og på trods af mit bias , synes jeg den er et godt sted at starte. De basale kliniske undersøgelser man udfører er beskrevet i de danske kliniske undersøgelses-lærerboger, men jeg fornemmer det er mere end det, du søger (dem har du jo sikkert læst).

      DET KORTE SVAR:
      McGee 2017: Evidence based physical diagnosis (opslagsværk) og/eller theNNT og/eller Cifu et al, 2019: Symptom to diagnosis, 5th edition – an evidence based guide (plukker det, du behøver og er præsentationsorienteret og probabilistisk) + find en lærer / mentor der kan vise dig (se at du faktisk udfører undersøgelserne rigtigt og anvender dem på ret tidspunkt i den diagnostiske process jf probabilistisk tankegang) + find videoer fx Larry Mellicks på youtube. For ABCDE-undersøgelsen se herunder og kommunikationsbloggen del 3. Scott Weingart har en liste: https://emcrit.org/recommended-reading/

      DET LANGE SVAR:
      Jeg vil give dig det bedste svar jeg kan, og det kræver en opdeling i et “system 1” svar og et “system 2” svar.

      Generelt når vi “designer” vores kliniske bedømmelse og forfiner den, er denne blog vigtig at have in mente: https://www.stemlynsblog.org/making-good-decisions-in-the-ed-rcem15/

      Vi kan undgå at undersøge speficikke ting længe, uden at misse noget, fordi det er sjældent – fx petekkier hos børn. Men undersøger du ikke alle, vil du misse dem, når du ser dem i din karriere, fordi din undersøgelse ikke er “designet” til det. Der er en balance – man kan udføre for mange høj-specifikke, lav-sensitive tests fx at lede efter petekkier, og disse såkaldte “patognomiske tests”, kan du lave 20 af på alle de patienter du ser, og du vil pludselig se, at du ikke når at se så mange. På den anden side bliver du hurtigere (system 2 bliver til system 1 med deliberate practise), og gør det til “dit repetoir” af tests for denne patient . Fx udfører jeg for alle hovedpinepatienter en test for “horners syndrom”, selvom det er sjældent man finder noget. Generelt bør vores “patognomiske tests” og undersøgelse, designes i akutmedicin efter “de tidskritiske diagnoser”. Det beskrives godt i denne videoserie: https://www.youtube.com/watch?v=_Udy9-3164A (Rahul Patwari – clinical reasoning – illness scripts). Nogle undersøgelser udføres af tradition, nogle fordi vi rører patienten (se Abraham Vergheses argument om dette i hans TED talk om emnet), og nogle af juridiske årsager (står i guidelines :s) – dem jeg vil fokusere på, er de rationeller i kilderne herunder (således Evidence Based Medicine).

      Okay så system 1 og system 2 svaret:

      SYSTEM 2 svaret (det analytiske, rationelle, ”vi har evidens på det meste vi gør”-svaret) er, at du skal vide hvilke tests der er værd at udføre og hvornår (i.e hvad er LR, sens, spec), og for “gruppe” af præsentationer (fx “brystsmertepatienten” eller den neurologiske patient), har man efter anamnesen en slags screeningspanel af undersøgelser for gøre det mere eller mindre sandsynligt om du behøver parakliniske tests eller ej. Således findes der både “præsentationsspeficikke” bøger (fx emergency headache af Orr et al, eller Cope’s acute abdomen), og mere “generelle bøger” (hvor flere præsentationer indgår, men uden en dyb beskrivelse).

      Af generelle bøger / hjemmesider om klinisk undersøgelse, synes jeg vel bedst om
      – JAMA, 2009 – the rational clinical examination (en serie der stadig findes online og opdaters løbende, men som i 2009 blev udgivet som en bog, som kan findes på pdf gratis rundt omkring på internettet)
      – TheNNT.com
      – McGee, 2017: Evidence Based physical diagnosis
      – Cifu et al, 2019: Symptom to diagnosis, 5th edition – an evidence based guide (intern medicin bog, men er meget bred og skal du have én bog, der beskriver præsentationer og rationel tilgang opdateret, synes jeg faktisk denne er bogen man skal overveje at købe – de beskriver LR, the threshold model etc etc, så probabilistisk tilgang) (mere system 2 end 1)
      – Sapira’s art and science of bedside diagnosis (mere system 1 end 2)
      Bemærk dog, at mange af ”undersøgelserne” er lavet på patienter som ikke er akutmedicinske, og ofte af eksperter. Vær derfor opmærksom på om kilder lister en IRR (en eksperts IRR er noget højere) etc. Den eneste bog jeg kender, der gør det, er McGee. Han lister dog ikke i hvilken kontekst undersøgelserne er udførte, og der kan derfor være bias i de LR der opgives (vi anser kliniske tests som generiske til alle situationer, hvilket nok ikke er sandt medmindre det objektive fund er meget tydeligt…hvilket det sjældent er…At høre ”krepetitioner” på en almen praksis Vs Akutmodtagelse Vs lungeafdeling har nok betydeligt anderledes betydning, og dette kommer ikke altid frem i studierne / bøgerne / guidelines. Har beskrevet mere om dette i bloggen: akutmedicineren best of 2020 del 1-2)

      Så findes der de store “bibler” i akutmedicin (tintanilli og Rosen). Personligt har jeg aldrig været fan af de store “bibler”, da de mere virker som encyclopædier og i akutmedicin er jeg ikke imponeret over deres manglende fokus på probabilistisk tankegang og har sjældent LR eller NNT med. Jeg ejer begge på pdf, men anvender dem ikke, og bruger dem kun sjældent til opslag.

      Af specifikke (præsentations- og subspeciale orienterede) bøger findes
      – Neurologi: Fuller et al (neurological examination made easy – seriøst god “made easy”-bog, som jeg ellers ikke er fan af) og Daniel Kondziella et al: Neurology at the bedside og Nerkowitz – Lange Clinical Neurology and Neuroanatomy: A Localization-Based Approach.
      For hovedpine, anbefales Do et al: https://www.researchgate.net/publication/329939433_Red_and_orange_flags_for_secondary_headaches_in_clinical_practice_SNNOOP10_list, og Swadron 2009: http://crashingpatient.com/wp-content/uploads/2011/07/swadron-headache.pdf – Orr et al: emergency headaches er også god. For Svimmelhed: se min blog om emnet, og neuro-bloggen for øvrige generelle kilder
      – Ortopædi: EmCases og EMU365’s orto-episoder, og EmCases gratis E-bog om ortopædi. Findes sandsynligvis også nogle gode danske kilder. Tidligere ville jeg have sagt skadestuebogen fra munksgård, men den udgives ikke længere
      – Akut abdomen: Cope’s (men kontroversiel, så tag den med et gran salt og mere system 1 end 2)
      – Geriatri: Nickels et al, 2018: Geriatric emergency medicine (lavet i samarbejde med EuSEM, og er et godt skridt på vejen. Har skrevet en egen blog om emnet også, hvor jeg har kilder)
      – Kardiologi: Går så hurtigt, og så lidt klinisk undersøgelse virker, så anvend podcasts og blogs (fx First10Em og EmCases)
      – Smerter og funktionelle patienter: Se bl.a Neurosymptoms.org og artikler af Jon Stone (fx “bare essentials” for et overblik). For smerter, se da mine kommunikationsblogs, og udkommer snart med en smerte-blog / farmakologi blog. For denne gruppe kræves empati, og kommunikationsevner, og Suzanne O’sullivans bog It’s all in your head burde være pensum. Fadl har en udmærket bog kaldet “smerter 4. udgave” om emnet også.
      – Toxicology: LITFL og EmCases (”biblen” hedder Goldfranks, men er for omfattende for gennemsnitslæseren i min mening)

      Til ABCDE undersøgelses delen kræves ligeledes både system 1 og 2, og vil hér anbefale
      – Traumatologi: EmCrit Ep 278 – the labors of trauma , EmCases Ep 118+119 Trauma – the first and last 15 min (navne du vil finde SMACC forelæsninger af, er også Chris Hicks – har linket til flere af dem, og på min kommunikationsblog del 3 findes en nærmere beskrivelse)
      – Medicinsk / kirurgisk ABCDE: se kommunikationsbloggen del 3

      SYSTEM 1 svaret (det holistiske svar, det ”bløde” svar, og i min bog det vigtigste svar):
      Problemet ved alle de her “system 2” bøger er, at vores fag (og særligt akutmedicin), er en slags mesterlærer-fag. Du behøver nogen, der kan se, at du laver undersøgelsen rigtigt. Uanset hvor god du tror du er, så er det et eller andet sted på “dunning-kruger-effekt” kurven https://emcrit.org/emcrit/how-not-to-be-a-resuswanker/, og ydmyghed og ønske om at lære er derfor essentielt for at være de bedste vi kan for patienten (jeg får ofte kollegaer ind for at tjekke min ABCDE teknik og basale undersøgelse for, at min IRR og NNT fortsat forbedres) – optimalt filmes vi, og kan gense det (https://emcrit.org/emcrit/thoughts-on-deliberate-practice-expertise/). Det næstbedste er at lære kliniske undersøgelser det fra en video af en ekspert, og der findes der fx Larry Mellicks (professor i akutmedicin) youtube kanal med diagnostik og behandling. Alt det her går ind under “deliberate practise”-paradigmet.

      Så med system 2 har du dine speficikke undersøgelser (værktøjskassen), men hvornår skal du bruge dem? Det er det, system 1 delen bl.a er nødvendig for. Dette er mere “fluffigt” og derfor har der desværre ikke været så meget fokus på det. Men essentielle ting at kunne hér er
      – Kommunikation / anamnese: Se min kommunikationsblog del 1 og “brick by brick” del 1 og best of akutmedicineren 2020 del 1-2, for at forstå, hvorfor jeg synes at dette er DÉN vigtigste kliniske “undersøgelse” vi har at anvende i vores arsenal. UDEN GOD ANAMNESE OG KOMMUNIKATION til at bedømme præ-test sandsynligheden og få et holistisk billede af “hvad de bringer patienten til dig i dag” (og nej, det er sjældent det samme som “chief complaint”, selvom oversigtslisten siger “dyspnø”), KAN INGEN TESTS FORTOLKES (se fagans normogram for forståelse af dette)…sorry. Det er virkelig DÉT vigtigste i min bog, da det både har en enorm diagnostisk og terapeutisk effekt. Kan du være god til én ting, så er det kommunikation. At lære kunsten at tage anamnese og kommunikere, findes der bøger og podcasts om (men meget handler om empati og dit mindset) – kan her anbefale Bent Falk – at være der hvor du er; Mastering intensive care Ep 48 (https://masteringintensivecare.libsyn.com/episode-48-laura-rock-teaching-and-learning-about-communication), EmCases Ep 49+51, Rob ormans “stimulus” podcast Ep 1 (Verbal judo), Bernard Lown (The lost art of healing, herover), vitaltalks hjemmesiden m.m.m (se flere links i kommunikationsbloggen)
      – Gestalt (“at lære at se, det du skal se”): Et emne, jeg kan give dig mange bøger på, og man stadig kun vil forstå delvist. I stedet tjek disse to podcasts / videoer ud: 1) EmCrit OODA LOOP and bread baking -https://emcrit.org/emcrit/ooda-loops/, og 2) Simon Carley – gestalt or guesswork . https://smacc.net.au/2015/11/guess-or-gestalt-by-carley/ (evt 2,5: Cervellin et al 2013 – Do clinicians decide relying primarily on Bayesians principles or on Gestalt perception? Some pearls and pitfalls of Gestalt perception in medicine)
      – At lære “cognitive biopsy” og bias og kritisk tænkning om vores diagnostik: se SIDMs videoserie om emnet (Ep 1-5 på youtube – assesment of reasoning tool: https://www.youtube.com/playlist?list=PLQ8bRZ9aQttyPCgJL0OTHIaODWqblDW9V), Simon carleys forelæsning om emnet https://www.stemlynsblog.org/smacc2019-the-power-of-peer-review/ og can we teach clinical judgement (https://www.youtube.com/watch?v=xorNqVE5QcA) og Gary Kleins “shadow box” metode, beskrevet i denne EmCrit podcast (https://emcrit.org/emcrit/decision-making-gary-klein/ )

      System 1 delen er sværest at lære, og men også vigtigst (derfor er vi alle “studenter” og “yngre læger” hele livet ;), og afdelingerne kræves at have et åbent “fejlkultur”-miljø (og psychological safety) , så vi kan lære og blive bedre – hvilket ikke sker, hvis vi bare beskylder hinanden (https://emcrit.org/emcrit/fixing-mm-conf/ , EmCrit Ep 249), når (ikke hvis) der opstår fejl)

      ….langt svar, og håber det giver bare lidt mening. Det er mere komplekst end som så 🙂

      Skriv gerne igen, hvis du ikke fik svar som du ønskede 🙂
      Bedste hilsner
      Peter

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen
mobil desktop