Det du ikke lærte i skolen – November 2023 – Overdiagnostik

RESUS - Det du ikke lærte i skolen

Løs snak på en teoretisk baggrund om "human factors" og ikke-tekniske færdigheder indenfor det akutmedicinske speciale og lægevirket generelt

RESUS-low-transparent

"Det du ikke lærte i skolen" bygger i høj grad på det store arbejde som Peter Tagmose Thomsen har lagt i udarbejdelsen af blogs omkring vigtige ikke-tekniske færdigheder indenfor akutmedicinen her på akutmedicineren.dk og tager udgangspunkt i de enkelte blogs der allerede foreligger.

I denne episode vender vi emnet overdiagnostik, et begreb som i stigende grad både påvirker vores arbejde i akutafdelingen og bliver påvirket af vores måde at arbejde i akutafdelingen. Skal vi afbøde nogle af de negative konsekvenser ved overdiagnostik generelt i sundhedsvæsenet behøver vi en fælles forståelse for begrebet og de måder hvorpå vi - direkte eller indirekte - kan komme til at bidrage til yderligere overdiagnostik. Blogopsummeringen og podcasten er udarbejdet med udgangspunkt i Peters blog:

Har du fået lyst til at læse eller høre flere afsnit af "Det du ikke lærte i skolen" kan du finde dem her. 

Som altid er I velkomne til at komme med feedback, som kan gives i form af kommentarer her på siden eller direkte til [email protected]

Podcast optaget den 11/8-23 - Skriftligt resume skrevet af Emil Ejersbo Iversen, december 2023

Citér denne podcast som:
Iversen, E, Tagmose, P - Det du ikke lærte i skolen - november 2023 - Overdiagnostik. RESUS, Region Sjællands UddannelsesSystem, december 2023. www.akutmedicineren.dk/resus/. Tilgået [dato]

Hvad er overdiagnostik?

Begrebet overdiagnostik anvendes ofte synonymt med begreber som defensiv medicin, falsk positive diagnoser og lignende. I begrebets egentlige betydning er dog egentlig kun situationen hvor en patient har fået en rigtig diagnose, men på så lav en symptombyrde, at det at patienten har fået diagnosen og dens evt. medfølgende behandlinger, med højere sandsynlighed skader end gavner patienten.

Med den stigende tilgængelighed og præcision af meget sensitive undersøgelser, såsom billeddiagnostiske undersøgelser, bliver overdiagnostik i højere grad en risiko. Et eksempel er en incidentelt fundet subsegmental lungeemboli, fundet på en scanning udført på en anden indikation. Taler vi om overdiagnostik, vil patienten altså reelt have en lungeemboli, men ingen symptomer på tilstanden. Var scanningen aldrig blevet udført er det usikkert om patienten nogensinde ville have haft symptomer - og endnu mere usikkert om embolien ville have ført til et dårligt outcome for patienten. At starte AK-behandling vil altså potentielt udelukkende udsætte patienten for risiko for bivirkninger eller komplikationer såsom blødning, uden at have nogen gavnlig effekt.

Havde patienten ved nærmere undersøgelse vist sig ikke at have en lungeemboli, havde der derimod været tale om et falsk positivt fund. Risikoen for skade på patienten er den samme, men det essentielle i begrebet overdiagnostik er at det involverer situationen hvor patienten reelt har tilstanden.

Hvorfor er overdiagnostik vigtigt?

Overdiagnostik er et centralt emne for sundhedsprofessionelle, da det har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og sundhedssystemet. Denne podcastepisode fremhæver vigtige årsager til, at overdiagnostik er væsentlig at forstå og adressere:

  1. Patientens Psykologiske og Fysiske Velvære: Overdiagnostik kan have betydelige psykologiske og fysiske effekter på patienterne. Psykologisk kan det at blive diagnosticeret med en sygdom, selv en mild en, forvandle en person til en patient, hvilket kan påvirke deres selvopfattelse og livskvalitet. Fysisk kan overdiagnostik føre til unødvendige behandlinger og undersøgelser, der kan medføre yderligere risici og bivirkninger.
  2. Systemets Effektivitet og Økonomi: Overdiagnostik påvirker sundhedssystemet ved at øge behovet for opfølgning og behandling, hvilket kan overbelaste systemet. Dette fører til unødvendig ressourcebrug og potentielt til forringet patientpleje for dem, der virkelig har brug for det.
  3. Lægepraksis og Etik: Overdiagnostik stiller spørgsmålstegn ved det etiske grundlag i lægepraksis. Det kan skabe en situation, hvor læger prioriterer at undgå fejl frem for patientens bedste interesse, hvilket kan strække eller endda overtræde det lægelige løfte om at sætte patientens velfærd først.
  4. Kulturelle og Samfundsmæssige Faktorer: Samfundsmæssige forventninger om hurtige løsninger og diagnoser bidrager til overdiagnostik. Dette kan skabe en kultur, hvor både patienter og læger søger definitive svar og interventioner, selv når det måske ikke er medicinsk berettiget.

Hvorfor er der så meget overdiagnostik?

Overdiagnostik i sundhedsvæsenet skyldes en række faktorer, som skaber et komplekst miljø, hvor overdiagnostik bliver et voksende problem.

    1. Øget Sensitivitet af Diagnostiske Tests: Moderne medicinsk teknologi har gjort det muligt at opdage sygdomme tidligere og i mildere stadier. For eksempel, med mere avancerede bbilleddiagnostiske tests, kan små og klinisk ubetydelige abnormaliteter opdages, som tidligere ville være gået ubemærket hen. Dette kan føre til diagnosticering af tilstande, som aldrig ville have udviklet sig til alvorlige sygdomme eller krævet behandling.
    2. Overdefinition af Sygdom: "Creep"-fænomenet beskriver udvidelsen af definitioner for visse sygdomme. Et eksempel er ændringen i blodtryksstandarder, hvor en lavere tærskelværdi pludselig klassificerer flere mennesker som hypertensive. Denne udvidelse af definitioner kan resultere i unødvendig medicinsk intervention for individer, der tidligere blev betragtet som sunde.
    3. Kulturelle og Samfundsmæssige Faktorer: Der er et stigende pres fra samfundet om at få øjeblikkelige medicinske løsninger. Denne tendens mod øjeblikkelig handling i stedet for at vente og se ("tiden som test") reducerer muligheden for at observere naturlige forløb af symptomer, som ofte vil forbedres uden intervention. Denne "nu-kultur" fører til en stigning i antallet af tests og diagnoser.
    4. Udfordringer med Shared Decision Making: Selvom inddragelse af patienter i beslutningsprocessen er ideal, kan det være udfordrende at gennemføre i praksis. I akutte eller stressende situationer kan patienter have svært ved at deltage fuldt ud i beslutningsprocessen, hvilket kan føre til overdiagnostik, især i tilfælde hvor lægerne vælger at udføre tests for at dække alle eventualiteter.
    5. Systemets Dynamik: Strukturen og dynamikken i sundhedssystemet kan fremme overdiagnostik. For eksempel kan mangel på koordinering mellem primær og sekundær sundhedspleje resultere i gentagne tests. Desuden kan sundhedssystemets pres om at undgå fejl og juridiske konsekvenser drive læger til at udføre flere tests.
    6. Beskyttelse mod Juridiske Risici: Frygten for juridiske konsekvenser kan motivere læger til at praktisere defensiv medicin, hvilket indebærer at bestille flere tests og procedurer end nødvendigt, blot for at undgå risikoen for at overse en diagnose.
    7. Uddannelse og Bevidsthed: En mangel på uddannelse og bevidsthed om overdiagnostik blandt sundhedspersonale er også en væsentlig faktor. Uddannelse af sundhedsprofessionelle om de potentielle skader af overdiagnostik og vigtigheden af at undgå unødvendige tests er afgørende for at tackle dette problem.

Hvad kan vi gøre for at undgå overdiagnostik?

Årsagerne til overdiagnostik - og dermed også deres løsninger - kan synes i høj grad at eksistere på et samfunds- eller ledelsesmæssigt niveau, men sandheden er at vi som enkelte læger formentligt i langt højere grad end vi selv er klar over - både bidrager til og kan hjælpe med at undgå overdiagnostik. Nogle mulige løsninger på hhv. individuelt og samfundsniveau er:

For Den Enkelte Læge:

  1. Fremme Shared Decision Making:
    • Shared decision making (SDM) er en vigtig proces i sundhedspleje, hvor sundhedsprofessionelle og patienter samarbejder om at træffe informerede beslutninger om behandling. SDM kan udføres gennem følgende trin:
      • Forstå Patientens Baggrund og Bekymringer:
        • Start med at lytte aktivt til patientens historie, bekymringer og forventninger.
        • Vær opmærksom på patientens individuelle behov, værdier og livssituation.
      • Præsenter Information Klart og Tilgængeligt:
        • Forklar de medicinske fakta, behandlingsmuligheder og deres risici og fordele på en måde, patienten kan forstå.
        • Brug ikke-teknisk sprog og visuelle hjælpemidler, hvis det er nødvendigt.
      • Diskuter Behandlingsmuligheder:
        • Fremlæg forskellige behandlingsmuligheder, herunder fordele, risici og sandsynlige udfald.
        • Inkluder "ikke at gøre noget" som en gyldig mulighed, hvor det er klinisk forsvarligt.
      • Opmuntring til Spørgsmål og Dialog:
        • Opfordre patienten til at stille spørgsmål og udtrykke eventuelle bekymringer.
        • Diskuter eventuelle misforståelser eller forbehold, patienten måtte have.
      • Hjælp Patienten med at Reflektere over Mulighederne:
        • Hjælp patienten med at veje fordele og ulemper i forhold til deres personlige værdier og livssituation.
        • Anvend teknikker som "hvad hvis"-scenarier for at hjælpe patienten med at forstå konsekvenserne af forskellige valg.
      • Faciliter en Informeret Beslutning:
        • Hjælp patienten med at nå frem til en beslutning, der føles rigtig for dem, baseret på den tilgængelige information og deres personlige præferencer.
        • Gør det klart, at patientens stemme er central i beslutningsprocessen.
      • Planlægning og Opfølgning:
        • Efter en beslutning er taget, skal der udarbejdes en handlingsplan, herunder eventuel opfølgning og yderligere tests.
        • Sikre, at der er mulighed for at revurdere beslutningen, hvis patientens situation eller præferencer ændrer sig.
  2. Brug Tiden Som Diagnostisk Værktøj:
    • Opfordre til at bruge en "vente og se"-tilgang i relevante tilfælde, hvor symptomerne sandsynligvis vil forbedres uden intervention.
    • Undervise i vigtigheden af at observere en patients helbred over tid, før man træffer beslutning om videre diagnostik eller behandling.
  3. Fokus på Patientens Bedste:
    • Fremme en kultur blandt sundhedsprofessionelle, der sætter patientens helbred og velfærd i centrum af alle beslutninger.
    • Opfordre til refleksion og selvbevidsthed blandt læger og andet sundhedspersonale om deres beslutningstagning og praksis.
  4. Undgå at lave guidelines som fremmer overdiagnostik
    • Når vi som læger laver guidelines risikerer vi at bakke vores kollegaer op i et hjørne, hvor de enten skal afvige fra nationale vejledninger, eller tvinges til at udføre tests som i den enkelte patientcase ikke nødvendigvis er indicerede.
    • Ved at inkludere ting som Likelihood Ratios og Number Needed to Treat/Harm i vores guidelines kan vi give mere frirum til individuel beslutningstagning og fremme vores kollegaers evner til gennem shared decision making at støtte patienter til at tage den rette beslutning for den enkelte.

På Ledelses- eller Samfundsniveau:

  1. Fokus på Uddannelse og Bevidstgørelse:
    • Sundhedsprofessionelle bør uddannes i, hvordan teknologiske fremskridt i diagnostik kan føre til overdiagnostik.
    • Vigtigheden af at forstå forskellen mellem at finde klinisk relevante tilstande og at identificere tilfældige fund, der ikke nødvendigvis kræver behandling.
  2. Forbedre Systemets Struktur og Processer:
    • Forbedre samarbejde og kommunikation mellem forskellige niveauer af sundhedsvæsenet for at undgå gentagne eller unødvendige tests.
    • Udvikle retningslinjer og protokoller, der understreger vigtigheden af passende og nødvendig diagnostik.
  3. Kulturel og Samfundsmæssig Ændring:
    • Opbygge en offentlig bevidsthed om, at hurtige og hyppige medicinske interventioner ikke altid er til patientens bedste.
    • Fremme en kultur, der værdsætter en afventende og observerende tilgang, når det er medicinsk forsvarligt.
  4. Reducer Defensiv Medicin:
    • Adressere de juridiske bekymringer og arbejdspres, der motiverer sundhedsprofessionelle til at praktisere defensiv medicin.
    • Overveje politiske og lovgivningsmæssige ændringer, der kan beskytte sundhedsprofessionelle mod uretfærdige juridiske krav, samtidig med at patienternes sikkerhed bevares.

Sammenfatning/konklusion:

  1. Definition og Forståelse af Overdiagnostik: Overdiagnostik er diagnosticering af tilstande, der er så milde, at de sandsynligvis ikke vil forårsage skade eller kræve behandling, og dermed kan føre til mere skade end gavn for patienten.
  2. Psykologiske og Fysiske Konsekvenser for Patienter: Overdiagnostik kan have betydelige psykologiske effekter ved at transformere en person til en patient, samt fysiske konsekvenser gennem unødvendige behandlinger og tests.
  3. Systempåvirkning og Sundhedsvæsenets Belastning: Overdiagnostik lægger unødvendig belastning på sundhedssystemet gennem øget efterspørgsel på opfølgning og behandling.
  4. Shared Decision Making: Det er afgørende at inddrage patienten i beslutningsprocessen for at sikre, at beslutninger tager højde for både medicinske facts og patientens personlige værdier og præferencer.
  5. Lægernes Rolle og Ansvar: Vi har som individuelle læger et ansvar for at undgå overdiagnostik - både når vi f.eks. laver guidelines og risikerer at tvinge vores kollegaer til at tage unødvendige tests - men også ved at være kritiske over for vores egne valg af tests og behandlinger, samt at prioritere patientens bedste interesser

Referencer og mere FOAMed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *