Vi lærer kommunikation på universitetet, og danske lægers evner til kommunikation virker til at blive bedre. Problemet med kommunikation er blindsight bias:
”the single problem with communication is
the illusion that it is taking place”
Derfor er det til stadighed vigtigt, at vi gøres opmærksom på vigtigheden af god kommunikation og vi øver os i det.
Nogle gange kan akutmodtagelsen virke som et uendeligt samlebånd, hvor man kun overfladisk følger med. Målet er, at vi prøver at hjælpe patienterne, så godt vi kan. Og det gør vi – jeg ser hver dag læger, sygeplejersker og alt andet sundhedspersonale give af dem selv (til tider endda for meget), så andre patienter og kollegaer kan få gavn. Som læge kan det være svært at indse, men det er sjældent alene vores medicinske evner, der hjælper alene.
Mange, der kommer på akutmodtagelsen er raske eller har mindre alvorlige lidelser, hvor ingen mængde medicin hjælper deres tilstand. Til denne gruppe er kommunikation (foruden probabilistisk diagnostisk vurdering) den vigtigste medicin. Til patienter med alvorlige- og evt tidskritiske lidelser er god kommunikation med patienten og teamet ikke bare vigtig, men livsvigtig. Med andre ord, er kommunikation et redskab, der er uundværligt – ikke alene imellem sundhedspersonale og patient, men også imellem sundhedspersonale i dit team, på din afdeling, på dit hospital, på hele vejen fra patientens almen praksis til udskrivelse til kommunen.
I denne blogserie, vil jeg gå igennem forskellige aspekter af kommunikation, og hvorfor det er en akutmedicinsk evne som alle andre, at kunne kommunikere. De første to dele handler primært om basale kommunikationsevner og modeller til kommunikation mellem sundhedspersonale og patienten. Den sidste del omhandler kommunikation mellem læge- og det øvrige sundhedspersonale
- Del 1: Kommunikation = LOVE (Basal- og avanceret klinisk kommunikation med patienter – generelt og i akutmodtagelsen)
- Appendix 1: Kommunikations værktøjskasse
- Appendix 2: LOVE thyself
- Appendix 3: Modeller i patientkommunikation
- Del 2: Kommunikation = Art (den svære samtale)
- Appendix 4: Eksempler på at svare med mening
- Del 3: Kommunikation = Respect (læge-sundhedspersonale kommunikation)
Et af de underliggende temaer i denne blog, er kommunikation med ”sårbare grupper” (demente, folk med anden etnisk baggrund, angste, funktionelle, psykiatri-patienter, ældre m.m), og at hjælpe folk med problemer, der ikke lige kan løses hér og nu på akutmodtagelsen. Selvom mange af de principper, modeller og teknikker for kommunikation, som gennemgås i denne blogserie, i høj grad bærer over til denne gruppe, er et dybere kig på disse ekstremt sårbare grupper, og kommunikation med dem, udover denne blog – men måske et emne for en fremtidig blog:
Indtil da har Professor ved klinisk professor ved Syd Dansk Universitet (SDU) Morten Sodemann i 2018 udkommet med en yderst relevant e-bog om emnet, ”Sårbar? Det kan du selv være”, som kan anbefales (http://www.ouh.dk/wm508196 ).
Desuden findes der mange ressourcer på center for funktionelle lidelsers hjemmeside (http://funktionellelidelser.dk/) herunder TERMS modellen. Desuden er den første kliniske guideline på området (som jeg ved om), udgivet fra dansk neurologisk selskab for nyligt (http://neuro.dk/wordpress/nnbv/funktionelle-lidelser-2/ ). Bent Falks ”lille grønne”: At være der hvor du er, giver et af de simpleste, korteste og bedste indblik i samtalen med disse patienter.
Kernelitteratur for de enkelte emner, der gennemgås, er refereret i slutningen af hvert emne