Vi har en ret flad struktur, hvor alle snakker sammen med alle. Vi har den laveste udskiftning af speciallæger af nogen akutafdelinger i Region Sjælland og det gør også at det er sådan en samlet skare af speciallæger, som kender hinanden rigtigt godt […] Det alene at folk kender hinanden jamen det betyder rigtigt rigtigt meget rent arbejdsmiljø[mæssigt, red]. […] Men særligt fokus på arbejdsmiljø, det har vi altså ikke og det er nok fordi vi ikke har haft behov for det, fordi vi ikke har fået de store klager på det.
Hvordan passer afdelingen på dig under din uddannelse?
Selvom Anders Krusenstjerna-Hafstrøm nævner at afdelingen ikke har et specifikt fokus på arbejdsmiljø, så forklarer han at de faktisk har forsøgt at tackle udfordringen med det høje arbejdspres som de fleste akutafdelinger er præget af. Særligt de på sigt meget nedslidende lange nattevagter har afdelingen et ønske om at skære ned på, således at yngre læger i fremtiden vil arbejde i tre-holds skift med nattevagter på nærmere 10 timer. For nuværende har det dog ikke været muligt grundet overenskomstens aktuelle opbygning.
For at kompensere for dette har afdelingen blandt andet søgt inspiration i YDAM’s holdningspapir for arbejdsmiljø på akutafdelingen og forsøgt at forbedre forholdene på nogle af de andre områder, der har betydning for de yngre lægers arbejdsmiljø.
Vi har faktisk en filosofi om at de fleste af vores speciallæger, så vidt det overhovedet er muligt, så skal de også have noget andet interesse end akutmedicin. Vi kan godt lide at man har et eller andet. Lidt ligesom jeg har vores EMCC-kursus, jeg er kursusleder for, hvor jeg er frikøbt til det, jamen så er det egentlig okay at blive frikøbt til andre ting og det prøver vi at gøre så vidt som muligt, så man ikke kun er nede på akutafdelingen. Fordi der er så meget drøn på akutafdelingen hele tiden, så der skal være mulighed for at have nogle interesser også. […] Vi plejer at sige at vores introlæger, i det øjeblik at de bliver bedt om at lave enten en ny instruks eller noget nyt kvalitetsarbejde, jamen så får de det tid de har behov for. Så hvis de kommer og siger at de har behov for et par dage, jamen så får de et par dage, hvor de bliver trukket ud, som rent administrativ tid.
Netop fordi tempoet på akutafdelingen ofte foregår i femte eller sjette gear er det vigtigt at afdelingens læger også beskæftiger sig med ting de har en særlig passion for. Det være sig klinisk akutmedicinsk relateret, såsom ultralyd, smertebehandling eller traumepatienter, eller mere administrativt, kvalitetsudviklende arbejde. Hvis det kan gavne afdelingen vil man ifølge Anders Krusenstjerna-Hafstrøm gå langt for at give den nødvendige tid til passionsdrevent arbejde til afdelingens special- og hoveduddannelseslæger.
Derudover fortæller Anders at der er mulighed for fokuserede eller beskyttede ophold, såsom i skadestuen, hvis behovet opstår for den enkelte uddannelseslæge, foruden de førnævnte delestillinger med andre afdelinger, såsom Rigshospitalets Traumecenter. Udover dele-stillingerne, vil afdelingen også strække sig langt for at imødekomme ønsker om deltidsstillinger.
Hvordan er støtten fra afdelingsledelsen i forbindelse med svære patientcases?
Det er ifølge Anders Krusenstjerna-Hafstrøm afgørende at hans uddannelseslæger kan udføre deres arbejde på afdelingen trygt. Akutmedicin er, måske endda mere end andre specialer, et fag hvor du som læge kan blive præsenteret for særligt udfordrende patientcases eller kliniske problemstillinger, som øger risikoen for at ende som second victim. Hvis en yngre læge på afdelingen har været ude for en særligt svær udfordring, eller hvis der er sket en utilsigtet hændelse, forsøger både UAO og ledende overlæge på afdelingen at række ud til den yngre læge for at sikre den korrekte og nødvendige debriefing, forklarer Anders.
Alle vores yngre læger, når de starter på afdelingen, så får de privatnummer på mig og de ved at de kan kontakte mig 24/7 hvis de har været udsat for noget. Og ellers ved de også at de har Peter Hallas de kan kontakte, vores ledende overlæge. Typisk vil det være på den måde at, hvis ikke samme dag, jamen så dagen efter at de har været udsat for en oplevelse, så tager enten jeg eller Peter fat i de yngre læger og tager dem ind til en samtale og så laver vi en opfølgende samtale ret hurtigt efter for at høre om de er okay eller de har behov for yderligere hjælp. Hvis de har behov for noget yderligere samtale så har vi psykolog tilknyttet afdelingen via vores sundhedsordning og mange gange beder vi psykologen om at ringe dem op, også selvom de [yngre læger, red] nogle gange egentlig ikke synes der er behov for det, hvis vi mener at der er behov for det. Tit og ofte kan det klares over en enkelt telefonsamtale.
Ved at opfordre til en åben og anerkendende kultur omkring utilsigtede hændelser og de hårde oplevelser som specialet kan byde på med tidlig opfølgning og hurtig tilgang til professionel hjælp, forsøger afdelingen at imødekomme og undgå at uheldige enkeltstående hændelser udvikler sig til mere end det for den enkelte uddannelseslæge, fortæller Anders. Ordningen har ifølge ham fungeret rigtigt godt og de yngre læger har været glade for den opmærksomhed og åbenhed de har oplevet fra afdelingsledelsens side.
Hvordan er dine muligheder for at få ansættelse så?
Holbæk Akutafdeling har indtil videre ingen uddannelseslæger i hoveduddannelse, men håber på en større tilslutning i de næste ansøgningsrunder. Til hver ansøgningsrunde opslås 1 hoveduddannelsesstilling på afdelingen, hvilket vil sige 2 årlige stillinger.
Anders Krusenstjerna-Hafstrøm forklarer at det vil være afgørende at en fremtidig hoveduddannelseslæge på afdelingen bringer energi og interesse for specialet for at kunne komme i betragtning. Afdelingen har store planer for sine uddannelseslæger og forventer at blive mødt med en lige så stor iver fra uddannelseslægernes side.
Jeg tror ikke der findes en perfekt kandidat. Min perfekte kandidat det er en der brænder for specialet og som har lyst til at udvikle det. […] bare det at man brænder for at se akutte patienter og man har lyst til at være med til at udvikle det her nye speciale, det vil være min perfekte kandidat. Jeg synes noget af det værste vi kan gøre det er at sige “det plejer vi at gøre på denne her måde”. Vi skal hele tiden rykke os, fordi vi har trods alt rigtigt mange specialer, som rykker sig rigtigt, rigtigt meget, som vi fodrer med patienter. Det kræver at vi egentlig følger med på mange forskellige felter for hele tiden at være med på hvordan vi gør det bedst muligt.
Afdelingen har aktuelt ingen ledige afdelings- eller overlægestillinger, men Anders forklarer at der efter endt hoveduddannelse vil være rig mulighed for at få ansættelse på et af regionens hospitaler.
Opsummering: Uddannelsen på Holbæk Akutafdeling
Holbæk Akutafdeling fokuserer i høj grad på stabiliseringen af akutte patienter og du vil som uddannelseslæge på afdelingen blive sat i forreste linje i modtagelsen af de akutte patienter og blive eksponeret for både ultralydsdiagnostik og ultralydsvejledte procedurer. Alle elementer af det akutmedicinske speciale som er stærkt reflekteret i afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge, Anders Krusenstjerna-Hafstrøms, personlige interesseområder.
Afdelingen er velpolstret i overlæge-laget og tilbyder fornuftig supervision i dag- og aftentimerne, men har trods dette ikke speciallæge til stede på nattevagterne, hvor afdelingen styres af en uddannelseslæge med bagvagt på tilkald. Du kan derfor som hoveduddannelseslæge forvente at skulle håndtere denne opgave ganske tidligt i din uddannelse. Dette har dog ifølge Anders indtil videre været en positiv oplevelse for afdelingens udannelseslæger.
Der afholdes faste uddannelsessessioner, bl.a. ugentlig peer-to-peer undervisning samt månedlige simulationstræninger og morbidity and mortality konferencer. Det er dog især på gulvet i den kliniske dagligdag at afdelingen forsøger at sikre at du som uddannelseslæge opnår dine kompetencer og især ultralyd bliver yngre læger tidligt involveret i. Optimalt udbytte af din uddannelse kræver at du som uddannelseslæge aktivt opsøger og engagerer afdelingens overlæger med henblik på supervision og debriefing. Gør du først det, så er det ifølge Anders til gengæld også afdelingens politik at der vil blive afsat den nødvendige tid.
Afdelingens måske største svaghedspunkt set fra et hoveduddannelsesperspektiv er manglen på en forskningsansvarlig overlæge og for nuværende lykkes det afdelingen at få publiceret måske 1-2 videnskabelige arbejder årligt. Dette er noget afdelingen ifølge Anders er meget opmærksom på og har forsøgt at imødekomme ved at etablere netværk til professorer på bl.a. OUH. Afdelingen har derudover løbende gang i flere kvalitetsprojekter, som yngre læger opfordres til at engagere sig i. For nuværende drejer det sig især om smertebehandling af børn og ultralydsvejledte procedurer.
Til trods for at afdelingen ikke har specifikt fokus på arbejdsmiljø, har man forsøgt at søsætte flere initiativer ift. at tilbyde fleksibilitet i uddannelsen, da det ikke har været muligt at opfylde afdelingens største ønske indenfor arbejdsmiljø: kortere nattevagter og tre-skiftet vagtlag for yngre læger. Der er således et stort fokus på at især speciallæger og hoveduddannelseslæger engageres og ofte frikøbes til passionsdrevet arbejde, ligesom der arbejdes på at tilbyde fleksible uddannelsesstillinger såsom introduktionsstillinger med 3 måneders ophold på Rigshospitalets traume-center, som afdelingen for nyligt har fået arrangeret.
Har du lyst til at deltage i YDAMs arbejde og få muligheden for at interviewe uddannelsesansvarlige overlæger fra andre akutafdelinger rundt i landet? Eller er du en uddannelsesansvarlig overlæge, som gerne vil give Danmarks akutmedicinske uddannelseslæger et indblik i din afdeling? Så kontakt os her!