Jeg har pga familiære grunde flyttet til Stockholm for 1 år siden, og har arbejdet på akutmodtagelsen på et centralt sygehus i Stockholm. Jeg har arbejdet på flere akutmodtagelser rundt omkring i Danmark som reference.
Min eneste reference for hvordan det svenske sundhedssystem fungerer er denne ansættelse, samt samtaler med mine kollegaer, og fra sparsom erfaring fra lund universitetssygehus, og andre danske kollegaer der arbejder i Skåne. Derfor er det ofte mere korrekt at sige “stockholm” i stedet for “sverige” – selvom der et stort overlap.
Jeg oplevede hurtigt på akutmodtagelsen i Sverige, at populationen var meget raskere (faktisk næsten som man ser i almen praksis i Danmark) – men stadig behandledes som akutafdelingspatienter i Danmark med blodprøver nu hvor de jo var kommet indenfor døren. Det fik mig i højere grad end tidligere til at undre
- Hvilke konsekvenser har den slags ændringer i population for min praksis som læge?
- Hvad har det for konsekvenser for, hvor ofte jeg bestiller tests, og hvordan jeg fortolker de tests, der er bestilt?
- Og sætter det ikke et alvorligt spørgsmål ved generaliserbarheden af studier fra Sverige (og lande med samme system som Sverige, fx England) til Danmark (hvor vi, som vi skal tale om, har en relativt meget sygere akutmedicinsk population) ?
Dette yderst spændende problem som på alle måder i min optik er komplekst og en del af Sveriges blindspot ift sine nordiske naboer, har følgende formål:
- En lektion i vigtigheden ved at kende dit triage-system
- En lektion i vigtigheden af blindspot og feedback
- En lektion i værdien af at kende til komplekse systemer og hvordan de adskiller sig fra simple- og komplicerede systemer
- Erfaringer fra et sundhedssystem som vi normalt “sammenligner os med”, men faktisk er meget anderledes i design og opbygning – og hvad det kan betyde når vi fortolker studier fra disse landes akutmodtagelser (jf fx gennemgangen af gestalt i hjertepatietner i OMI-bloggen del 1)
Bloggen har to dele:
- Del 1: Sverige (Stockholm) er bagud…og er Danmark på vej?
- Del 2: Kære politikere: tid til at lytte – ikke til at kommentere
Nogle gennemgående koncepter:
- Probabilistisk tankegang: se akutmedicineren best of 2020
- Komplekse systemer: Jeg har tidligere talt om det ekstremt vigtige emne “komplekse systemer” (igen opfordrer jeg alle til at læse Jeffrey Braithwaites 2018 artikel: Changing how we think about healthcare improvements – få artikler/podcasts bør alle læger læse, og dét er en af dem), og hvorfor ændringer som “nya karolinska” og “sundhedsplatformen” bliver ved med at implementeres over hovedet på klinikere med kataklysmiske konsekvenser for alle involveret
Denne blog fungerer også som et klinisk eksempel på flere af de koncepter jeg skriver om i bloggene om probabilisme, og hvordan man må anpasse sig i nye systemer