Allerede i min turnus, der syntes jeg egentlig at det var sjovt det her med at modtage akutte patienter uanset hvilket speciale det var at de kom fra. Så der vidste jeg at det skulle være noget bredt at jeg havde med at gøre og der skulle være noget akut inde over det.
Hvem er manden bag kitlen med titlen “UAO”?
Blå bog:
Anders Krusenstjerna-Hafstrøm
Uddannelsesansvarlig overlæge for intro- og HU-læger
Baggrund:
Uddannet almenmediciner med fagområde i akutmedicin. Meritgodkendt som speciallæge i akutmedicin januar 2019
Uddannelseserfaring:
– Uddannelsesansvarlig overlæge siden 2016
– Kursusleder for EMCC i Region Sjælland
Akutmedicinske rollemodeller:
Inger Søndergaard, dansk akutmediciner, uddannet fra USA.
Richard Wolfe, ledende overlæge på Beth Israel Deaconess Medical Center, Boston
Ifølge Anders Krusenstjerna-Hafstrøm er akutmedicinerens vigtigste rolle at stabilisere patienterne umiddelbart ved ankomst og sørge for at de rigtige patienter kommer de rigtige steder hen. Akutmedicineren kan med sin brede kompetence sikre at ikke kun patientens præsenterende problem, men også baggagen i form af komorbiditeter fremhæves og håndteres allerede fra ankomst til hospitalet. Han er overbevist om at især disse to roller, resuscitationisten og visitatoren, også vil komme til at spille en tiltagende større rolle i det akutmedicinske speciale som helhed over den næste årrække.
Jamen jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at vi kommer til at se en kæmpestor udvikling i specialet akutmedicin. Jeg tror at vi får en mere og mere ensartet akutafdeling rundt omkring i landet, fordi jeg tror både at der kommer et fagligt krav, fra os selv, men også et politisk krav om at akutafdelingen bliver mere strømlinet. Jeg tror at vi kommer til at lægge os op af de lande, hvor akutmedicin allerede er etableret, så vi ender med en løsning a la Sverige, eller tættere på den amerikanske model end den model vi har i øjeblikket. Det vil sige vi kommer simpelthen til at blive mere og mere resuscitationslæger, som får hænderne mere og mere i de akutte patienter samtidig med at vi skal bevare denne her flowdel, hvor vi skal fordele dem til de specialer hvor de skal indlægges.
Anders sætter særligt fokus på resuscitations-delen gennem EMCC-kurserne, som han er kursusleder for i region Sjælland, hvor kurserne er blevet gjort til en obligatorisk del af de akutmedicinske introstillinger. Han har af flere omgange været på kliniske besøg på akutafdelinger i Boston, hvor afdelingens ledende overlæge, Richard Wolfe og deres uddannelsesansvarlige overlæger har været store inspirationskilder for hans nuværende stilling på Holbæk Akutafdeling.
Hvilke rammer har manden bag kitlen så at arbejde med?
Holbæk Akutafdeling omfatter et modtageafsnit med 18 sengepladser fordelt på 16 patientstuer, en skadestue samt et selvstændigt sengeafsnit med 10-12 sengepladser til medicinske, selvhjulpne patienter, som forventes hurtigt afklaret.
Anders Krusenstjerna-Hafstrøm forklarer at det har været vigtigt for afdelingen at have selvstændig ledelse og personale, men vigtigere endnu har det været at man fra akutafdelingen har indlæggelsesretten, såfremt der opstår uenigheder med afdelingerne omkring patienter, for at opretholde det afgørende flow igennem afdelingen og undgå crowding.
For at vi skulle kunne lykkes med denne her akutafdeling og for at vi skulle kunne lykkes med hele projektet her, jamen så var der nogle ting der skulle være opfyldt og det ene der skulle være opfyldt, det var at vi havde vores egne læger, at vi havde vores egen uddannelse, at det var os der var ansvarlige. Og så skulle vi være sikre på at patientflowet ind det var sikret – det behøvede vi ikke at bekymre os om – der var en stor vilje til at patienterne skulle ind til os igen. Men det allervigtigste for os, det har været at vi kan have et outflow af patienter og det har vi klaret hos os ved at vi har visitationsretten, som måske er det allervigtigste for mig at se. At det er os der bestemmer om patienten skal indlægges op i huset og i sidste ende, hvis der er tvivlsspørgsmål, jamen så er det os der har visitationsretten op i huset.
Holbæk Akutafdeling i tal
Geografisk område:
Omfatter Kalundborg, Sorø, Roskilde og Lejre kommuner
Besøg:
Ud af i alt 186.000 indbyggere i optageområdet har afdelingen 46.000 akutte besøg om året (50% på hhv. modtageafsnit og skadestue).
Indlæggelsesrate:
Af de 23.000 årlige patienter i modtageafsnittet afsluttes 70% fra akutafdelingen.
Speciallæger:
Afdelingen råder over 13 speciallæger, hvoraf 8 har akutmedicinsk specialisering og yderligere 2 er i akutmedicinsk meritforløb.
Uddannelseslæger:
14 KBU-læger
5 introlæger
5 almene blok læger
0 HU-læger aktuelt (1 plads bliver opslået til efteråret)
Billedkilde: Fremtidens sygehuse i Region Sjælland Fire scenarier for ny sygehusstruktur. Region Sjælland, 2010
Til afdelingen visiteres de fleste typer af akutte patienter, fraset formodet stroke, som køres direkte til Roskilde, samt STEMI, som håndteres på Rigshospitalet. Da akutafdelingen ikke råder over en brystsmerteklinik indlægges oplagte AKS-patienter visiteret af egen læge eller paramediciner desuden direkte på kardiologisk afdeling. Pædiatriske patienter med formodet kirurgisk problemstilling håndterer afdelingen selvstændigt fra 9 år og opefter, mens børn med medicinske problemstillinger kun ses på afdelingen hvis der er tale om en kørsel 1, hvor barnet bliver tilset på akutafdelingen af en pædiater evt. sammen med en akutmediciner.
Af særlige ansvarsområder har akutafdelingen overtaget håndteringen af indbragte hjertestop, som resusciteres på afdelingen med en akutmediciner som teamleder. Hjertestop oppe i huset bliver akutafdelingen ikke involveret i, da dette skabte for store problemer for afdelingens flow. Traumemodtagelsen foregår for nuværende uden akutmedicinsk involvering, medmindre der mangler ultralydskompetencer på traumeteamet, i hvilket tilfælde akutmedicinsk bagvagt ofte vil træde til. Der arbejdes dog på at også traumeteamet skal ledes af en akutmediciner indenfor den nærmere fremtid. I en beredskabssituation vil indsatsen blive koordineret fra akutafdelingen, hvor sygehusets beredskab er forankret.
Hvilken bemanding stiller afdelingen med?
Holbæk akutafdeling er godt bemandet med 13 speciallæger, hvoraf 8 har akutmedicinsk specialisering og yderligere 2 er på vej til at specialisere sig. Afdelingen har endnu ikke fået sin første HU-læge, men er normeret til 1 HU-stilling hver ansøgningsrunde (2 stillinger om året) og håber at ansætte sin første hoveduddannelseslæge i akutmedicin til november i år. Overlægerne, de 14 KBU-læger, 5 introlæger, 5 almen blok læger og på sigt også Hoveduddannelseslæger fordeles i vagten, således at der er flest læger til stede når afdelingen typisk har flest patienter. Det vil sige at afdelingen fra 10-16 på en typisk dagvagt har hele 4 speciallæger på gulvet til at supervisere de yngre læger.
| 08 | 09 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 00 | 01 | 02 | 03 | 04 | 05 | 06 | 07 | |
| Bagvagt | 3 | 3 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 2 | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | T | T | T | T | T | T | T | T |
| Mellemvagt | 1 | 1 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Forvagt | 3 – 4 | 1 | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 6 – 7 | 6 – 7 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 | 3 – 4 |
Bemandingen på et typisk hverdagsdøgn på Holbæk akutafdeling. T = tilkald
Vi har valgt den løsning, som hedder at vi skal være flest muligt læger på de tidspunkter hvor det er at der er flest patienter. Og det gør at vores yngre læger møder lidt senere ind end de gør mange andre steder. Vi har en enkelt KBU-læge, som møder ind fra 08.30-16 ellers så møder størstedelen af vores KBU-læger fra 10-17.30. Speciallægemæssigt, så er vi minimum 3 speciallæger, eller 1. reservelæger, som møder ind fra 8.30-16, så har vi 1-2 læger, der møder ind fra 10-18, så har vi en der hedder 12-23 og endelig så har vi en nattevagt, som på hverdage hedder 18-09. […] Vi er ikke døgnbemandet speciallæge på nattevagten, så mange gange der vil det være en 1. reservelæge, som så har nattevagten fra 18-09 og har en speciallæge som bag-bagvagt, der går hjem kl. 23 på hverdage. Og det gør også at mange af vores introlæger, som er i sidste del af introforløbet, de får faktisk lov til at prøve at stå med ansvaret fra kl. 18 om aftenen med tæt back-up og det har de faktisk været rigtigt glade for.
Trods den forholdsvist gode bagvagtsbemanding på afdelingen har Holbæk ikke bagvagtstilstedeværelse om natten, men bagvagt på tilkald, som kan indkaldes indenfor 30 minutter. Den positive effekt af dette har dog ifølge Anders Krusenstjerna-Hafstrøm været at der har været et behov for at opkvalificere yngre læger til i vid udstrækning at kunne håndtere afdelingen selvstændigt om natten. Der sættes derfor et stort fokus på at yngre læger, som i løbet af deres introstilling viser potentiale, kompetencevurderes og hjælpes til at fokusere på eventuelle svagheder før den sidste del af deres introstilling, hvor de, såfremt de selv føler sig klar til det, gives ansvaret for at stå forrest og lede flowet på akutafdelingen fra kl. 23-09 med deres bagvagt på tilkald. Anders fortæller at erfaringerne herfra har været særdeles positive og de yngre læger, som han sikrer sig at følge tæt op på i denne periode, har været glade for muligheden.
Han nævner også at ovennævnte er et eksempel på at selvom der bestemt er forskel på hhv. KBU-lægens, introlægens og hoveduddannelseslægens roller på afdelingen, så er der tale om et sammenhængende spektrum, hvor særligt de læger der viser potentiale vil få mulighed for at træde til og blive udfordret med nye roller, også selvom de evt. skulle spænde over i næste uddannelsestrin.
Jamen det er en løbende proces, fordi rent arbejdsmæssigt, så vores KBU-læger, jamen, de skal jo egentlig bare lære at se en akut patient og så tage imod og skrive en journal og starte en behandling op. Hvor vi forventer langt mere at vores introlæger de begynder at skulle kunne supervisere vores KBU-læger. Derfor har vi også team-inddelt vores akutafdeling, hvor de faktisk vil opleve i dagtid at blive teamledere, vores introlæger, for et team bestående af op til en 3-4 KBU-læger, hvor det forventes at KBU-lægerne i første omgang så refererer til introlægen, som så altid har en bagvagt han kan gå til hvis det er der er tvivlsspørgsmål om noget. Så det er jo sådan en løbende uddannelse, hvor de både skal bygge på fagligt, men de skal også bygge på den rolle der hedder, som supervisor, at lære at supervisere vores KBU-læger.
Som hoveduddannelseslæge forventes det at du ganske hurtigt, indenfor to måneder, afhængigt af dit tidligere kendskab til afdelingen, kan indgå som bagvagt med tilstedeværelse på afdelingen og bag-bagvagt på tilkald. Der vil ifølge Anders dog blive udført en grundig kompetencevurdering forinden og afdelingen vil imødekomme eventuelle mangelfulde kompetencer ved at arrangere fokuserede ophold, hvor du som ny hoveduddannelseslæge i en periode vil kunne fokusere 100% på f.eks. skadestue-, triage- eller ABCDE-kompetencer.
Hvordan er opbakning til specialet lokalt og regionalt?
Ifølge Anders Krusenstjerna-Hafstrøm er opbakningen til specialet akutmedicin og til akutafdelingen stor både lokalt på sygehusbasis og regionalt, hvor videreuddannelsesregionen bl.a. har været drivkraft på at få indført og forankret EMCC kurserne som obligatoriske i regionen.
På selve akutafdelingen har opbakningen til specialet længe været meget stor og Holbæk akutafdeling har været en selvstændig akutafdeling med egen ledelse siden 2009. Oprettelsen af specialet og ankomsten af de første introlæger har ifølge Anders givet afdelingen et stort boost og de nye uddannelseslæger involveres aktivt i organisationen af afdelingen og opfordres til at engagere sig i videreudviklingen af specialet.
Vi har en masse små kvalitetsprojekter vi kører på afdelingen, som vi prøver at få igennem. Vi har bl.a. vores smertestillende behandling til børn vi gør rigtigt, rigtigt meget ud af på vores akutafdeling, hvor vi er ret hurtige til at indføre nye mediciner og midler, som vi prøver at lave nogle kvalitetsprojekter på. Det samme med vores ultralydsvejledte femoralisblok, som alle vores yngre læger når at lære at lægge. […] Så vi kører nogle kvalitetsprojekter og vi opfordrer til at de yngre læger, de laver et lille projekt, mens de er på afdelingen, som minimum, vores introlæger.
Anders Krusenstjerna-Hafstrøm håber at ankomsten af de første hoveduddannelsstillinger, som han længe har set frem til, i endnu højere grad vil øge iveren for at fremme specialet og akutafdelingen lokalt og forklarer at han har store planer for uddannelsen af afdelingens hoveduddannelseslæger.
Læs videre om uddannelsesforholdene på Holbæk akutafdeling i Del 2 af denne blog