Appendix 3 (modeller i patientkommunikation)

11. april 2019 Skriv en kommentar

Informations indsamling

So what?

Alle patienter kommer med forventninger til akutmodtagelsen. Alt efter patientgruppen, kan det være enormt vigtigt at tale om disse forventninger, og om hvad vi kan, og ikke kan gøre (lidt som at lave et godt S i SBAR)

Flere modeller, som er dannet i almen praksis / ambulatorie settingen, kan stadig anvendes i mødet med akutmedicinsk patienter. To af disse modeller er ”tragten”, og ”4+1 modellen”, der samlet begge er del-elementer i Calgary-Cambridge modellen. Vi deler en stor population med almen praksis, og vores evner indenfor fx tilgang til patienten og diagnose-tankegangen, differentialdiagnostik og probabilisme, og hastighed hvormed vi træffer beslutninger m.v, er meget overlappende. At anvende disse teknikker, kan ofte lette samtalen med fx angste og krævende patienter – særligt mhp forventningsafstemning (5 F modellen). Tragten er brugbar ved de fleste patienter (obs ældre mænd herover: skal ofte have mere specifikke spørgsmål), og anvendes dens principper ikke, kan den føre til særligt cognitive bias (anchoring, framing, self fulfilling prophecy), men også manglende data som patienten aldrig vil nævne, hvis man ikke lader dem tale med egne ord.

Tragten

Basal model til informationsindsamling – kort sagt, at ”brede spørgsmål” i starten af samtalen giver bedre kommunikation

  • 0) Rammen: Skab kontakt (fortæl evt hvor meget tid I har, og hvad der skal ske nu)
  • I) Start med åbne spørgsmål
    • Kommentar:
      • Lægen er i denne del af samtalen aktivt lyttende, og forsøger at fascilitere patienten ud fra tesen: ”hvad er patientens problem” (dette er med til ”gestalt” dannelsen, hvorfor denne del er essentiel ved ethvert patient interview)
      • Studier (https://www.aafp.org/fpm/1999/0500/p23.html ) viser, at tiden er givet godt ud, eftersom de fleste patienter stopper indenfor 2-3 minutter, og at størstedelen af informationen er givet på dette tidspunkt
  • II) Spørg efterfølgende mere specifikke spørgsmål ud fra information fra punkt I
  • III) Opsummer
  • IV) Marker afslutning og afslut

Når patienten taler >1-3 minutter når man anvender ”tragten”

Ikke sjældent, kan det være nødvendigt at stoppe en meget talende patient i sin talestrøm, der kommer off topic. Hertil kan anvendes de 3 E’er til at formulere en emaptisk afbrydelse:

  • Excuse yourself (…jeg er nødt til at afbryde, undskyld…)
  • Emphathize with the topic being interrupted (…du giver en masse information om x, y og z, som jeg forstår er frustrerende for dig (validering)…jeg vil gerne have, at vi fokuserer på x)
  • Explain reason for interruption (…vi kommer væk fra emnet nu, og selvom det er vigtigt for dig, har vi ikke tid til det i dag)

5F modellen

5F modellen er skabt i almen praksis, går under forskellige navne, og er kendt ved de forskellige danske universiteters uddannelse i kommunikation. På trods af forsøg har jeg aldrig kunne finde studier der direkte beskriver den. I stedet bliver den ofte beskrevet som et produkt af Calgary-Cambridge modellen. Mange af principperne fra denne model kan anvendes over hele sundhedssystemet inklusive akutmodtagelsen!

Man behøver ikke at anvende alle dele (ofte anvender jeg kun 1 eller 2, markeret med fed i tabellen), men de 5F’er essentielle i samtalen med patienter med diffuse præsentationssymptomer og dagsorden om forventninger, for at møde dem, og sætte grænser og skabe en realistisk forventning om, hvad der kan gøres og ikke kan gøres.

Man behøver ikke at anvende alle dele (ofte anvender jeg kun 1 eller 2, markeret med fed i tabellen), men de 5F’er essentielle i samtalen med patienter med diffuse præsentationssymptomer og dagsorden om forventninger, for at møde dem, og sætte grænser og skabe en realistisk forventning om, hvad der kan gøres og ikke kan gøres. De 5 F’er er:

  • Fælles forståelse / kontrakten: Denne er vigtig i enhver setting – at vi kan blive enige om, hvad det er vi taler om, og hvad der skal ske i dag (i praksis vil man ofte ”screene” ved i starten at vedblive med at spørge ”er der mere du ville tale om i dag?”, hvorefter en prioritering af samtalen kan udføres. Dette sænker risikoen for “doorhandle questions”
  • Forventninger: Denne bruger jeg dagligt, særligt hvis patienten tror, at der skal stille diagnoser i dag eller de skal blive smertefri for noget de har haft de seneste mange år, eller hvis patienten mener de skal have en særlig undersøgelse (Fx skanning).
  • Forestillinger: Dette ligger sig meget op af ”patientens perspektiv” i den svære samtale og prognostiske samtale. For at patienten skal forstå informationen, må man vide, hvad patientens forståelse / forestilling er – I må tale samme sprog. Dette kan være særligt vigtigt ved folk med en væsentlig anderledes opfattelse af sygdom (fx særlige etniske- eller religiøse grupper eller funktionelle patienter). Ved visse grupper vil ”magisk tænkning” kunne findes, hvor personerne kender til det, der skal til for at forbedre en tilstand, men de mener ikke, det applicerer til dem fordi deres tilstand er anderledes (et dansk studie på forældre af overvægtige børn spurgte forældre 1) om de kendte de normale kostråd, og 2) årsagen til at deres barn var overvægtigt. Ofte blev forklaringen, at kostrådene ikke applicerede til deres barn, fordi de havde en særlig tilstand (fx metabol forstyrrelse eller ”ødelagt tarm” af modermælkserstatning)
  • Følelser / frygt: frygt en stor del af, hvorfor folk søger til akutmodtagelsen (Jf diskussionen i del 1). Ikke sjældent er patienten urealistisk bange for en alvorlig sygdom til dels pga øget tankevirksomhed omkring deres symptomer, der ikke går væk (fx hovedpine patienter som ønsker skanning pga angst for cancer – spørges der ind til disse, kan man ofte få deres frygt frem, og nogle gange håndtere den, eller sende dem i en retning hvor den kan afhjælpes)
  • Funktion / Følger / Forudsætninger: Jeg anvender hyppigst dette F, ved patienter, der har mange potentielt invaliderende klager, men virker til at kunne klare sig (jf ICF modellen). Det kan hér være en idé at høre patienten om, hvad symptomerne forhindrer dem i (fx spørge hvordan deres hverdag er). Omvendt vil nogle kronisk syge og/eller ældre negligere alvorligheden af deres sygdom for fx at undgå indlæggelse, undgå at miste kørekort eller af angst for at indse alvorligheden af deres sygdom

Kilder videre læsning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *