Akutmedicineren.dk er live! I den forbindelse har et bestyrelsesmedlem gjort sig tanker om specialet og holdningen til det fremtidige arbejde med akutmedicin og forholdene for yngre læger i specialet.
”Man bliver nødt til at se på tingene som muligheder – ikke forpligtigelser.”
Så kort sammenfatter Frank Erichsen sin tilgang til sit virke på Kastaniegården på Djursland. Med ”Bonderøven” som selverklæret titel er det lykkedes den 34-årige entreprenør at omdanne en faldefærdig bondegård til et fungerende landbrug skabt ud fra egne idealer om bæredygtighed og økologi.
Undervejs er der produceret 20 sæsoner af DR-programmet ”Bonderøven”, hvis 19. sæsonafslutning i 2017 samlede 590.000 danskere om det selvforsynende landbrugs glæder.
Hvorfor overhovedet interessere sig for et – indrømmet – lidt obskurt DR-program i denne her sammenhæng?
To grunde – den ene er at jeg er fan og som så mange andre danskere holder af den beroligende effekt programmet og de romantiserede tanker om mit eget selvforsynende landbrug giver mig ovenpå en travl nattevagt i akutafdelingen. Den anden årsag er baggrunden for at lige det her bliver første blogindlæg på YDAMs nye hjemmeside, akutmedicineren.dk.
Akutmedicin og håndtærskning
Akutmedicinere er rundt om i verden kendt for deres nogle gange utraditionelle tilgang til tingene og jeg håber derfor at I vil tillade mig den følgende sammenligning.
Akutmedicineren er på mange måder det lægefaglige svar på Bonderøven. Fremfor at lade stå til efter at have observeret den bekymrende tendens at patienter overvejende blev modtaget af yngste mand på dæk, ofte med sparsom supervision og næsten altid opdelt i specialeblokke, fik man den “vanvittige” idé at gøre noget ved det. Til trods for svær modvind og med en god mængde selvironi oprettedes de første døgnåbne akutafdelinger i USA i starten af 1960’erne. Som det fremgår af filmen “24/7/365 – The Evolution of Emergency Medicine” fra EMRA startede mange i ubrugte kælderrum på hospitaler og var i høj grad overladt til sig selv med opgaven at håndtere de ofte svært tilskadekomne patienter med meget få midler.
Den brede spændvidde af patienter som præsenterede sig til akutafdelingerne krævede at lægerne ofte måtte håndtere tilstande som lå udenfor deres eget speciale og på en måde “vende tilbage” til de oprindelige medicinske metoder og dyder, med en mindre specialiseret, men mere holistisk tilgang til diagnostikken.
Akutmedicin har nu været anerkendt som speciale i Storbritannien og USA i tæt på halvtreds år. Der er etableret et solidt evidensgrundlag, som konstant videreudvikles og præsenteres på store internationale konferencer. Den oprindelige entreprenørånd og ukuelige vilje til at se patienterne og sundhedsvæsenet for hvad det virkelig er persisterer dog. Det er denne her realitetssans, at vi for at ændre noget, først må anerkende hvordan det reelt står til, uanset hvor skidt det så måtte være, der først gjorde at jeg selv blev besnæret af specialet.
Bonderøven stod i første sæson med sin første høst, men uden ressourcer til et tærskeværk. Så kornet måtte tærskes ved håndkraft. Et kæmpe arbejde, men en begyndelse, som faktisk skaffede resultater. Akutmedicin kan nogle gange føles som en lignende opgave, med alt for få ressourcer til en helt åbenlyst essentiel del af et velfungerende sundhedsvæsen.
Lad os starte med at tække stråtaget…
Analogien til DR1-programmet er i sig selv måske ved at være gennemtærsket, men jeg vil alligevel forsøge at nå frem til min konklusion. Det akutmedicinske speciale er i hus. Der er allerede gode folk hårdt i arbejde med at definere de enkelte dele af speciallægeuddannelsen, men det virkelige arbejde med at forme akutmedicin i Danmark starter og slutter med os, dig og mig, som beslutter os for at gå ind i specialet. Vi skal i årene fremover definere hvad akutmedicin kan og skal være i Danmark, hvordan vi bedst får realiseret det store potentiale vi hver især kan se.
Hvis det lykkes os at sprede et positivt budskab om akutmedicin, samtidig med at vi stykke for stykke bygger os frem imod et bæredygtigt speciale med høj faglig standard øger vi først rigtigt sandsynligheden for at opnå den drøm som vores kollegaer i DASEMs tidlige år startede.
Dette er grundlaget for YDAMs arbejde og baggrunden for udarbejdelsen af akutmedicineren.dk. Vi håber med NBV-portalen, som linker til de traditionelle specialers vejledninger, at signalere at akutmedicin først og fremmest er et samarbejdende speciale, at vi har brug for deres hjælp til at udøve vores virke i akutmodtagelsen til den standard vi sætter for os selv og at vi fremover håber at kunne samarbejde om vejledninger udarbejdet specifikt til akutmedicinsk brug. Samtidig håber vi at kunne bære den entreprenørånd som startede specialet videre og løbende udfordre normerne for hvordan vi anvender og præsenterer viden, alt imens vi først og fremmest kæmper for arbejdsforholdene for yngre læger i specialet.
Akutmedicin beskrives ofte som et af de hårdeste specialer, men har samtidig været et af de første specialer til åbent og helhjertet at diskutere og begynde at håndtere burnout, stress og kognitivt overload og ved at forholde os til realiteterne og gøre opmærksom på de erfaringer der kommer fra udlandet med uacceptabelt høje personlige omkostninger for læger i specialet vil vi forebygge at dette skal blive tilfældet i Danmark.
Her er min opfordring at vi tager opgaverne og arbejdet som muligheder – at vi minder hinanden om at hver lille ting vi hver især gør for at fremme og forme specialet er en del af et større hele, også og især de hverdagsprægede opgaver, såsom at møde vores patienter med et smil og et åbent sind på trods af overfyldte modtagelser og søvnløse nattevagter.
Den eneste måde vi kan sikre at vi selv og vores kollegaer kan dette er dog ved at sikre og forbedre vores arbejdsforhold som yngre læger i akutmedicinen. Står vi sammen står vi stærkere omkring denne sag. Sammen kan vi sikre at ingen af os skal sygemeldes med stress eller burnout på grund af urimelige arbejdsforhold og at ingen af os skal ende i ulykkelige sager om patientskade på grund af overbebyrdede vagter. Vi må starte med at sikre tag over eget hovede for at vi kan sikre forholdene for vores patienter.
Alle emnerne er noget vi vil skrive mere om i fremtidige blogindslag og -serier. Vi er afhængige af jeres feedback og input for hele tiden at gøre os bedre og repræsentere yngre akutmedicinere i hele landet.
Så skriv til os, like vores facebookside og meld dig som medlem i YDAM!
Emil Iversen
Næstformand, YDAM
Reservelæge i introduktionsstilling
Akutafdelingen, Køge
Sjællands Universitetshospital
Godt skrevet. I sorte stunder, hvor budgetter sejler og kravene vokser og jeg har lyst til at sælge akutafdelingen for at blive skovhugger…. så er det mine geniale, vedholdende og sjove kollegaer der løfter mig. Et lille blogindlæg som dette gør at jeg surfer mindre efter ternede skjorter og skovningsværktøj.
Tak, Ulf! Vi skal gøre hvad vi kan for at opretholde en kadence på blogindlæggene der holder dig fra de norske skove (og i stilrigtige skjorter) 😉
Så rigtigt skrevet Emil og sikke et smil jeg fik da jeg så din underskrift i afslutningen af teksten.
Jeg er stolt af, at have dig med og har samme følelse som Ulf: I, unge kræfter, hjælper os med at gå videre i vores spændende fag. Bare bliv ved!
Det er simpelthen bare sjovt at være med! Det er os der er inspireret af jer der har båret ideen frem til specialet 🙂