FOAMed Podcasts

Annals of Emergency Medicine

Den officielle podcast for tidsskriftet Annals of Emergency Medicine. I modsætning til tidsskriftet er adgang til podcasten, som er en hurtig (ca 5 min) opsummering af hver af månedens artikler, gratis.

En af de absolutte musts og en af de eneste af FOAMed ressourcerne her som er direkte associeret med et tidsskrift. YDAM er på ingen måde affilieret med Annals of EM, men da podcasten er gratis tilgængeligt er den taget med. Læs mere her

CRACKCast - CanadiEM

CanadiEM, som generelt er en fantastisk FOAMed ressource, vedligeholder podcasten CRACKCast, som trods den usund titel er et fantastisk vitamintilskud til din akutmedicinske viden. Podcasten tager udelukkende udgangspunkt i den ene af de to bibler indenfor akutmedicin: Rosen's Emergency Medicine. De enkelte kapitler gennemgås ét for et struktureret ud fra læringsspørgsmålene i hvert kapitel.

Hver podcast udgives med en PDF, som opsummerer afsnittet og de to er sammen med din egen gennemlæsning af det akutmedicinske kompendium en sikker vej til fastholdelse af viden. Læs mere her

Emergency Medicine Cases

En podcast med et fantastisk hyggeligt set-up. Værten Anton Helman inviterer internationale akutmedicinske eksperter (primært fra Canada og USA) i studiet, hvor udvalgte emner gennemgås i behagelig stemning. Hvert afsnit medfølges af en skriftlig opsummering og en quiz for at optimere fastholdelsen af viden.

Udover podcast byder siden også på veludførte videoer omkring bl.a. Point-of-Care UL og "Pearl of the Week", som du kan få sendt direkte til din mailboks med stimulerende reminders om sjældne, men afgørende akutmedicinske tilstande. Læs mere her

EMCrit

EMCrit er oprettet og vedligeholdt af intensivister, men retter sig også mod akutmedicineren. Hjemmesiden indeholder flere undertemaer, såsom PulmCrit og EMNerd, alle med hver deres interessante fokus.

Podcasten er oplagt til at holde sig opdateret indenfor de "hotteste" diskussioner indenfor intensiv-området, såsom sepsis og qSOFA vs. SIRS, som er et hyppigt emne for bloggen. Læs mere her

Skeptics Guide to Emergency Medicine

Ugentlig kritisk og nørdet gennemgang af de hotteste akutmedicinske artikler. Det lyder næsten for godt til at være sandt. At det så også foregår i fantastisk stemning og med et ufatteligt højt niveau af akademisk kritisk tilgang gør Skeptics Guide to EM til en af de absolutte favoritter.

Som de fleste andre podcasts er der på hjemmesiden en opsummering af hver kritisk gennemgang at finde og det kan således også anbefales bare at rode lidt rundt på hjemmesiden for at finde emner der lige præcis interesserer dig. Læs mere her

St. Emlyn's Blog

Teamet bag St. Emlyn's blog (som udgår fra St. Emlyn's hospital i Manchester) rummer nogle af de helt store sværvægtere indenfor europæisk akutmedicin. Simon Carley og Richard Body må siges at være store inspirationskilder for teamet bag akutmedicineren.dk og det formås med bloggen at præsentere akutmedicin i sin fulde glans.

En utroligt aktiv og relevant blog med emner indenfor alle tænkelige områder af både technical og non-technical skills og nyeste akademiske udviklinger indenfor akutmedicin. Et absolut must. Læs mere her