Best of akutmedicineren 2020: Introduktion – håb for fremtiden

Godt nytår til et nyt årti!

Vi drømmer ofte om at tingene skal blive bedre i fremtiden, så vi laver nytårs-løfter som vi ikke kan holde.

Jeg er dog håbefuld for det næste årti ift medicin. Jeg føler efterhånden, at jeg har sagt mange af de ting, jeg vil sige indenfor human factors, men problemet er snarere tilgængelighed (da jeg forstår mine blogs er meget lange, og kan være tunge at komme igennem). Jeg sidder alene med mine blogs og ideer og hele processen med at researche, lave billeder, skrive og rette. Hele denne side (akutmedicineren.dk) drives af ildsjæle du kan regne på én hånd. Ingen af os får penge for vores arbejde, så det er i fritiden vi laver det – ved siden af vores afdelingsarbejde. Det er for mig et privilegie, og det gør mig enormt glad, når folk – ja, dig! – enten kommenterer eller forklarer for mig på årsmøder eller andre konferencer, hvad du har taget med fra bloggene. Det er ikke meningen de er facit, men debat-startere, databaser for referencer til at læse videre og en kilde for en tankegang, som vi ikke i større grad læres på studiet – men som er SÅ vigtig i lægejobbet.

Det er vigtigt for os, at alt på vores side er gratis, og kan deles ligeså meget I vil (dog gerne med reference så folk kan se hovedkilden, og min/vores originale mening med det delte – så ting ikke anvendes ude af kontekst). FOAMed (free online access medical education) er efter min mening den bedste måde at opdatere vores viden på – peer-reviewing sker via twitter, facebook eller kommentarspor, og er således hurtigere den traditionelle peer-review process. Desuden får folk, som ellers ikke ville blive hørt – fx klinikere, som jeg – og vi får lov at tale om problemer, som man ikke ville kunne publicere om, fordi det ikke passer et publicerbart format (hør gerne Scott Weingart forklare, hvordan han er kommet ind i podcasting: Episode 45: Scott Weingart – Useful mental strategies of a thoughtful ED intensivist and hugely influential podcaster)

Jeg er nu nået dertil, hvor jeg længere tid har overvejet at sadle om, og forsøge at få budskabet ud på andre måder end skriftform. Jeg har desuden fået en søn, og bor nu i Stockholm, hvilket gør prioriteringerne anderledes. 2020 bliver for mig derfor året, hvor jeg vil forsøge at komme ud via andre medier end skrift – om det bliver podcasts eller video , begge dele eller ingenting, må tiden vise. Jeg har stadig lidt blogs jeg ønsker at skrive, og vil nok fortsætte med det også – men nok ikke i samme grad som tidligere.

Til jer, der har læst med so far, givet mig kommentarer og taler med mig om disse emner når vi mødes: Af hjertet tak! Det gør de mange nætter med blogskrivning det hele værd.

Denne blog bliver en slags “best of”-blog. Jeg har lært en del siden min første blog om human factors / non-technical skills – særligt decision making – og jeg vil derfor forsøge at lave en 2.0 version hér med fokus på det vigtige koncept PTP (præ-test sandsynlighed), og give dig et sammendrag af meget af mit arbejde siden vi startede bloggen i november start 2018.

Et af de spørgsmål jeg nemlig oftest får, er “hvordan finder jeg ud af, hvad PTP er for min patient?”. Ofte giver jeg et kortere svar, men det virkelige svar er lægekunst, og kræver en blog for sig. Dette er denne blog.

Jeg har opbygget bloggen således

  • Del 1: Det du ikke lærte i skolen – basics om probabilistisk tankegang og feedback
  • Del 2: 10 uvurderlige modeller i klinikken
  • Del 3: Den usynlige patientrisiko

Denne 2020 blog er også ment som en måde at se fremad på. Denne blog er mit bud på nogle af de vigtigste emner vi behøver at tale om som læger og akutmedicinere i det kommende årti. Nogle vigtige emner, kommer jeg dog ikke ind på

  • Vidensdeling og FOAMed (kort beskrevet herover), samt kritisk tankegang, kommunikation og andre human factors som dele af kernepensum på studiet
  • Tværfaglighed: Faglighed på tværs af vores egne siloer (fx konferencer for “pneumoni” i stedet for “lungemedicin”. Dette er hvad CODA og SMACC forsøger – således at man samler flere forskellige grene af ekspertise i stedet for “bare” lungemedicinere. Vi må væk fra vores silo-tankegang og forsøge at lære ikke bare fra andre specialer, men andre fagområder. Et godt eksempel indtil videre har været astronauter og flyindustrien, som I vil se i denne blog)
  • Ældre i akutmedicin, livskvalitet og end of life (se bloggen om geriatrisk akutmedicin del 1 og 2)
  • Lidelse – også når det ikke er somatisk (et emne, jeg har hintet af længe, men ikke har haft tid at skrive om. Model 4 i del 2 kommer ind på mange af de emner, jeg gerne vil tale om. Jeg kan ellers anbefale neurosymptoms.org og Suzanne O’sullivans forelæsning “it’s not all in your head” på youtube, og hendes bog “it’s all in your head”)
  • Crowding og accessblock (kommer jeg indirekte ind på, lyt ellers til Ep 126 ved EmCases bloggen)
  • Forbedring af patientoplevelsen på akutmodtagelser (se kommunikationsbloggen del 1 og Graham et al, 2018: ‘They do not care how much you know until they know how much you care’: a qualitative metasynthesis of patient experience in the emergency department)
  • Klima og sustainability (har jeg endnu ikke berørt i blogform, men et emne, som er vors blindspot. For at lære mere om det, se St emlyns blog om sustainability, og mastering intensive care: Episode 49: Hugh Montgomery – “We’ve got to act right now”)
  • Arbjedsmiljø og sundhedspersonale sustainability (se DASEM og YDAMs arbejdsmiljødokument, hvor jeg er medforfatter/redaktør på – jeg giver i del 2 model 7 et nyt koncept for at forstå vores arbejdsmiljø fra et nyligt kursus jeg var på)
  • Komplekse systemer og vores alles blindspots – hvem skal egentlig beslutte noget i et komplekst system? (et enormt vigtigt emne, og jeg anbefaler alle at læse Jeffrey Braithwaites 2018 artikel og podcasten på BMJ: Changing how we think about healthcare improvements. Jeg kommer ind på dette igennem del 2 og 3, men se gerne også de andre blogs under “organisation” og den kommende blog: “erfaringer fra Stockholm”)
  • Overdiagnostik og fejlkultur (kommer jeg ind på i del 1-3)
  • Feedback (kommer jeg ind på i del 1-2)
  • Tolerating uncertainty og fejlkultur (kommer jeg ind på i del 2 og 3 – se ligeledes bloggen “patientcentreret ikke patientstyret del 1+2”)

Hvis der er nogle ideer du finder interessante, eller hvis du har spørgsmål, kontakt mig da gerne på tagmose_6@hotmail.com. Hvis du synes om ideerne, så spred dem, del mine billeder og lav en undervisningssceance på din afdeling ud fra en blog eller to. Det handler om at sprede det videre, så vi kan peer-reviewe det via medier og på afdelingerne, og få det ud i vores kollektive bevidsthed som læger – ikke bare som akutmedicinere (det jeg skriver om, er almengyldigt, fra et akutmedicinsk perspektiv):

Både bogstaveligt talt – men også metaforisk: ubred undervisning, og det du lærer på konferencer, på blogs og i bøger- og artikler. Dine kollegaer læser IKKE det samme som dig, og der går 17 år før evidens kommer ud, og derfor må vi undervise hinanden, og debatere iblandt hinanden på afdelingerne, og andre forums hvor læger kan tale med hinanden.

17 år er for er for lang tid. FOAMed har gjort, at peer-review sker hurtigt og mulgivis mere effektivt pga direkte feedback via twitter, facebook eller lignende. Så kommenter gerne! Del alle mine blogs, linksne og videoerne, hvis du synes de er noget værd – det er gratis, men skriv gerne et link ved, så folk ikke læser det ude af kontekst.

Og mest af alt: Forsøg at “spotte the right”, og find bare 2% du måske kan anvende i din hverdag, i stedet for at fokusere på de 98% du ikke kan, eller at blive involveret i en emotionel negativ spiral når du får feedback eller læser. Uanset om det er hér eller i andre situationer som læge eller i livet. Blindspots har vi alle – der er kun én måde at få dem dækket på, og det er kun én person der kan sørge for, at selv den bedste feedback modtages: dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *