Appendix 1: Sarkopeni

Fra Cruz-Jentoft et al

Af Kristoffer Brockhattingen

AJ Cruz-Jentoft et al. Introducerede FACS-algoritmen (Find cases – Access – Confirm – Severity) til identificering/verificering af sarkopeni samt dennes sværhedsgrad hos patienter med stærk klinisk mistanke herfor.

  • Find cases: Først må patienter der er under klinisk mistanke for at være sarkopene identificeres (vægttab, faldtendens, synligt lav muskelmasse, immobilisering m.m)
  • Asses: herefter vurderes muskelstyrken ved en af de to konsensusmetoder (håndgrebsstyrke test eller stole-rejse test). Ved lav performance i den valgte test, har man stillet diagnosen i praksis og udredningen af ætiologiske årsager igangsættes. Sideløbende med dette iværksættes lindrende/bremsende tiltag i form af træning samt ernæringsintervention.
  • Confirm: For endelig bekræftelse af sarkopeni diagnosen bør man radiologisk verificere diagnosen via DXA full body skanning (Golden standard). Nyere studier har foreslået ultralyd som ny billeddiagnostisk metode til radiologisk verificering af sarkopeni. Mere forskning indenfor dette område savnes dog.
  • Severity: Graden af sarkopeni vurderes ved en af de konsensus vedtagende fysiske test: Ganghastighedstest(typisk 5 meters distance), short physical performance battery(SPPB er en gruppe af test, der kombinerer gangtest, stole-rejsetest og balance test), timed-up-and-go test(TUG: Patienten rejser sig op og går til en markering – typisk 3 meter – og går tilbage for at sætte sig igen) og endelig 400 meter test.

Sarkopeni er associeret med andre lidelser såsom påvirket kognition, øget fraktur risiko som følge af øget faldtendens samt øget forekomst af hjerte-kar lidelser. Patienter med udtalt sarkopeni har derfor en væsentlig dårligere prognose i forbindelse med indlæggelser og kortere forventet restlevetid samt nedsat quality of life. Det er derfor vigtigt at vi får identificeret patienter der er sarkopene (også i akutmodtagelsen) for at bremse yderligere udvikling i deres sarkopeni, hvilket i sidste ende vil bremse forværring i deres prognose.

Der forskes intensivt i lægemidler til behandling af sarkopeni, herunder antistoffer, og der forventes at komme farmakologiske interventionsmuligheder inden længe.

Kilder sarkopeni:

– Cruz-Jentoft et al, 2018: https://academic.oup.com/ageing/article/48/1/16/5126243
– Malmstrøm et al, 2016: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27066316
– Beaudart et al 2017: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27897430
– John Morley, 2019: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6351669/#jcsm12386-bib-0030

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *