
Vores mission
YDAM er Yngre Danske AkutMedicineres interesseorganisation, oprettet under DASEM, som selvstændig organisation.
YDAMs mission er først og fremmest at repræsentere og give stemme til yngre danske akutmedicinere i Danmark. Visionerne sættes på den årlige generalforsamling, afholdt under DASEMs årsmøde.
Missionen for 2019 er først og fremmest at skabe fokus på yngre akutmedicineres arbejdsforhold og sikre at vi ikke i Danmark begår samme fejl som er set flere steder i udlandet med uacceptable vagtbelastninger og urealistiske bemandinger.
Derudover ønsker YDAM at præge udviklingen af det nye speciale og sprede budskabet om alle de fantastiske kompetencer en specialisering i akutmedicin giver.
Dette forsøger vi bl.a. ved udviklingen af akutmedicineren.dk, en akutmedicinsk portal og samlingspunkt for YDAMs medlemmer. Visionen er at skabe en portal for akutmedicinsk relevant information, som kan bidrage til en større selvforståelse og en positiv udvikling for det akutmedicinske speciale i Danmark.
Mød YDAMs bestyrelse og teamet bag akutmedicineren.dk
Vi er alle passionerede omkring akutmedicin og FOAMed. Mød os herunder. Vi er altid interesserede i at udvide holdet af bidragsydere til akutmedicineren.dk så hvis du er interesseret og har noget at byde til indenfor akutmedicin skal du ikke holde dig tilbage med at kontakte os!

Agnes Hennebjerg Mølgaard
Forperson
Valgt ind i YDAMs bestyrelse i foråret 2024.
Jeg er ca. halvvejs igennem hoveduddannelsen i akutmedicin, fordelt mellem Viborg og Aarhus. Privat bor jeg i et gammelt træhus i Aarhus, sammen med min partner, Birk, vores to børn og to katte.
Jeg er optaget af at holde fast i og opretholde det fantastiske team-samarbejde, der er på akutafdelingerne - derfor arbejder jeg meget bevidst med arbejdsmiljø, som den bærende del af at akutte patienter udredes og behandles allerbedst muligt på alle tider af døgnet.
Jeg er ambitiøs på specialet og vores fagligheds vegne - det er os, der er eksperter i de akutte patienters stabilisering, initiale diagnostik og mulighederne for videre forløb - det skal vi holde fast i og blive ved med at kvalificere fagligt og organisatorisk. Vores speciale og vores afdelinger er oplagte steder at udvikle og arbejde med bl.a. flowstyring, ressourceudnyttelse, relevant diagnostik (uden overdiagnostik!), shared decision making, compassionate care, team training etc. - alt sammen dele af det, der gør det så vidunderlig at være i det her skønne speciale, der er under rivende udvikling, byder på det sjoveste, mest uforudsigelige og komplekse arbejde med de skønneste kolleger og bedste følelse af både at have gjort en forskel og lært noget nyt, når man går hjem fra vagt.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer

Sara Søgaard
Næstforperson
Jeg er aktuelt i gang med en PhD i akutmedicin i Aabenraa ved Sygehus Sønderjylland.
Jeg har tidligere min intro i akutmedicin fra Kolding Sygehus. Og satser på en HU efter endt PhD Jeg er netop valgt ind i bestyrelsen for YDAM ved den seneste generalforsamling
Når jeg ikke laver PhD, tager jeg gerne stadig vagter i akutmodtagelsen i både Aabenraa og Kolding, samtidig er jeg også lægevagt på Ærø i en weekend om måneden ca - og her kommer mine akutmedicinske kompetencer virkelig i spil .
Når jeg ikke arbejder, sidder jeg også som næstforperson i YL i Region Syddanmark samt i bestyrelsen for Lægeforeningen i Region Syddanmark.
Og når ja, så er jeg mor til 4 skønne unger Jeg brænder for den alsidige hverdag, for at kunne sætte patienten først og forhåbentlig skabe det bedste forløb for patienterne, ved at "sende" dem de rigtige steder hen og forhåbentlig stille den rigtige diagnose - hvad end det betyder en indlæggelse, en operation eller at skulle hjem igen.
Jeg håber at være med til at se og bidrage til at specialet vokser og skaber sit indpas i akutmodtagelserne landet over
Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med jer alle

Mads Damgaard Mørkenborg
Kasserer
Bestyrelsesmedlem og kasserer i YDAM siden 2022.

Emil Iversen
Menigt medlem
Administrator af akutmedicineren.dk
Jeg har været med siden oprettelsen af YDAM, først næstformand og senere som formand. Aktuelt er jeg i hoveduddannelse i akutmedicin på Køge Akutafdeling, startet nov. 2020. I forbindelse med barsel er jeg trådt ned som formand og er for nuværende menigt medlem.
Jeg mener at oprettelsen af det akutmedicinske speciale vil vise sig at være en af de helt store forbedringer i det danske sundhedsvæsen, først og fremmest i form af bedre og hurtigere diagnostik, behandling og korrekt visitation af patienter til relevant stamafdeling, men også ved at tage yngste mand et skridt væk fra frontlinjen og beskytte helt nyuddannede kollegaer fra at stå med alt for stort et ansvar for de udifferentierede patienter, der ikke umiddelbart på symptombilledet kan puttes i en "specialekasse" og som vi i de kommende år vil få flere og flere af.
Jeg har i en årrække været formand for YDAM og næstformand for DASEM, men er aktuelt trådt tilbage for at fokusere på en kommende barsel. Jeg oprettede og bestyrer hjemmesiden akutmedicineren.dk og skriver blogs og laver podcasts under projektet "RESUS - Region Sjællands UddannelsesSystem" for at fremme en evidensbaseret tilgang til det akutmedicinske speciale.
Vejen til et fuldt etableret og velfungerende speciale er fortsat lang, men det er en fornøjelse at få lov til at bidrage til at hæve ambitionsniveauet og sikre arbejdsforholdene for Danmarks absolut fedeste speciale og jeg er begejstret over at arbejde på det sammen med dig.

Kristian Bøgh Jessen
Medlem af YDAMs bestyrelse siden 2023.
Forperson for uddannelsesudvalget
Jeg er ca. halvvejs gennem min hoveduddannelsesstilling i akutmedicin på Regionshospitalet Horsens og Aarhus universitetshospital.
Jeg trådte mine spæde skridt som prægraduat-kliniker i Randers skadestue og synes det var enormt spændende med de mange forskelligartede og hurtige patientforløb, men jeg fandt aldrig gud på OP. Da jeg senere blev færdig som læge og mødte menneskene på Viborg og Horsens akutmodtagelse forelskede jeg mig i den særlige stemning og sammenhold der er på de danske akutmodtagelser.
Vores største valuta er i min optik omstillingsparathed og godt kollegaskab.Efterfølgende har jeg været på en uddannelsesmæssig rejse indenfor både intern medicin og almen medicin, men jeg er altid endt i akutmodtagelsen når jeg har haft mulighed for det. Specialet er nyt og uskarpt afgrænset, men fyldt med ildsjæle og en lyst til at udvikle og forny.
Der er flere steder hvor jeg kunne have fået en mere magelig karriere, men ingen steder hvor jeg dagligt ville være så tændt og i flow.
Jeg vil slutte med et citat fra en af mine mentorer da jeg stod og skulle vælge speciale: ”Døden er et speciallægeambulatorium, bliv akutmediciner!”

Morten Weyhe
YDAM repræsentant i DASEMs bestyrelse
Bidragyder på RESUS
Jeg mener, at der i Danmark er brug for akutmedicinere, som kan håndtere akutte patientforløb i den akutte fase af flere specialers patienter. Jeg mener, at patienterne er bedst tjent med en bred akutmediciner der kan identificere og iværksætte korrekt og hurtig behandling af patienter til stabilisering.¨

Kristina Mitenkova
Medlem af arbejdsmiljøudvalget
Jeg er aktuelt i gang med min introstilling i akutmedicin i Kolding, siden marts 2023. Jeg er også AMiR for lægerne på afdelingen.
Jeg blev meget inspireret af DASEM årsmøde i marts, og vil endelig rigtig gerne være med i arbejdet i YDAM. Som AMiR tænkte jeg, at det er mest oplagt at være involveret i arbejdsmiljø arbejdet, da jeg er meget ny og kan bruge al den inspiration og støtte jeg kan.
Angående de fremtidige planer, er jeg stadig søgende. Akutmedicin tiltalte mig meget da jeg skulle vælge intro, da jeg blev lovet en bred tilgang til patienten samt udvikling over en lang liste faglige færdigheder. Og jeg er ikke blevet skuffet. Omend jeg ender i specialet eller går en mere snævret vej fremover, er det i sidste ende afgørende at kunne se hele patienten og kunne ‘rumme’ de talrige problemstillinger.Min lille sidepassion er mindfulness, og en stor del af tankerne bliver brugt på hvordan man i sådan en travl hverdag kan bevare ro og overblik, både i det professionelle og det private liv.
Jeg synes der er meget stigma samt ‘misbrug’ omkring mindfulness. Og selvom begrebet er meget mere en del af hverdagen end for 5 år siden, er der stadig en lang vej frem, som jeg gerne vil arbejde med. Spændende balance mellem mindfulness på den individuelle niveau samt arbejdsmiljø på organisationsniveau er noget jeg er ret optaget af.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer!

Peter Tagmose Thomsen
Bidragyder på akutmedicineren.dk og RESUS, tidligere bestyrelsesmedlem
- 1: At få evnen til at træffe informationslette , tidskritiske , probabilistiske beslutninger og finde “nålen” (de tidskritiske tilstande) i høstakken af patienter der kommer ind gennem døren , uden at skade gruppen unødigt ved overdiagnostik / overbehandling . Vi er interesseret i at træffe den rigtige beslutningen i øjeblikket med den information vi har til rådighed (og være eksperter i at opsamle den data tidseffektivt) - om diagnosen viser sig være en anden i morgen på afdelingen er vi bevidste om retrospektoskopet og at se vores beslutninger prospektivt
- 2: At balancere forskellen mellem individet og “venteværelset”, og skabe flow / advokere problemer som exit Block som helsystem peoblem
- 3: NNT=1 : Vores opgave er altid at patienten skal være bedre stillet efter interaktionen med os . Dette betyder ikke de skal have have den undersøgelse de ønsker eller vi skal fikse deres problem . Men gennem særligt god kommunikation at få dem til næste skridt . Compassionate care er et kernebegreb som skal drives ind i alle elementer af akutmodtagelsens interaktion med patienten

Line Hofmann
Menigt medlem
Medlem af YDAM siden 2020 og medlem af bestyrelsen siden april 2023.
Jeg er aktuelt i hoveduddannelse i akutmedicin i Region Syddanmark, i et forløb som er delt mellem Esbjerg og Odense. Min intro havde jeg på OUH. Udover akutmedicin har jeg erfaring fra geriatri, psykiatri og kardiologi.
Privat bor jeg i Odense, hvor jeg lige har købt hus med min kæreste.
Jeg har valgt akutmedicin som speciale, fordi jeg elsker at se akutte uafklarede patienter. Jeg elsker, at når jeg er på arbejde i FAM flyver tiden afsted, og der er aldrig to ens dage. Jeg synes, de diagnostiske mysterier er fagligt spændende, og det er fedt at akutmedicin kombinerer det intellektuelt stimulerende ved intern medicin med det kirurgiske ”håndarbejde” i form af procedurer, ultralyd og skadestuearbejde. Herudover så mener jeg at de akut syge patienter som kommer i vores akutmodtagelser, fortjener at der er læger som specialiserer sig i netop dem, og som er trænede i at tænke hurtigt og bredt på tværs af de traditionelle specialegrænser.
En mærkesag for mig er at udbrede åbenhed om de ting som er hårdt ved at være læge, f.eks. fejlkultur, klager, omsorgstræthed, imposter syndrome m.v. Som bestyrelsesmedlem i YDAM vil jeg især arbejde for at skabe arbejdsforhold i akutmodtagerne som gør akutmedicin til et speciale man kan være i hele sin karriere. For mig er det vigtigt at akutmedicin bliver et speciale hvor det er muligt at have et velfungerende social- og familieliv ved siden af og fordi akutmedicin er et ungt speciale, så mener jeg at vi har en helt unik mulighed for at forme specialet så det bliver et moderne og nyskabende speciale.
Jeg ser frem til at følge specialets udvikling over de næste mange år, og håber blot at jeg på den ene eller anden måde kan være med til at præge forløbet i en positiv retning.

Frederik Pors Klinting
Menigt medlem
Medlem af YDAMs bestyrelse siden april 2023
Jeg er aktuelt ansat i en introduktionsstilling på Kolding Akutafdeling, Sygehus Lillebælt. Jeg har erfaringer fra almen praksis, Organkirurgien samt er uddannet Officer i Forsvaret med flere års praktisk organisatorisk- og personelledelse.
Jeg har i mit virke som læge haft svært ved at konkretisere, hvilke aspekter af lægegerningen som tiltaler mig mest frem mod et specialevalg. Alle aktive tilvalg er på samme tidspunkt et bevidst fravalg af noget andet.
Skal man være generalist i Almen praksis eller specialist på eks. det gynækologiske og obstetriske område?
For mig er alsidighed og uforudsigelighed lig arbejdsglæde og udfordringer. Jeg trives i en hverdag, hvor jeg ikke ved hvad der kommer ind af døren som det næste. Ambulatorier er, og kan, med deres tidsstyring, ”ensformighed” og forudsigelighed fra 8-15.30 være en udfordring for min arbejdsglæde. Jeg trives i kontrolleret kaos og søger gerne en hverdag, hvor beslutninger skal træffes på et ikke altid fuldt belyst grundlag.
Dette finder jeg i udtalt grad gør sig gældende i den akutmedicinske hverdag!
Det differential diagnostiske detektivarbejde frem mod en diagnose samt behovet for akutte praktiske procedure og interventioner hos den ustabile patient, finder jeg udfordrende og ekstremt udviklende for mig som læge og person.
Den brede patientgruppe, berøringen med alle specialer, flowhåndtering og ikke mindst undervisning, simulation og uddannelse af og med yngre og ældre kollegaer gør hverdagen som akutmediciner fyldt med diversitet.Jeg er meget bevidst om, at Akutmedicin som speciale stadig er i sin spæde opstartsfase og ”barndom”, til trods for en omfangsrig historik i lande vi normalt sammenligner os med.
For mig er det, at kunne være med til at præge, udvikle og ikke mindst medvirke til at udstikke retningen for lægerne i det akutmedicinske speciale mange år frem,min motivation for at deltage i YDAMs og DASEMs arbejde i kulissen.
Kontakt bestyrelsen
Har du forslag til akutmedicineren.dk eller spørgsmål til bestyrelsen er du velkommen til at kontakte os!